I vores andelsboligforening har vi en intern venteliste. Sælger en andelshaver sin andel skal lejligheden først tilbydes til andre andelshavere på den interne venteliste. Er der en på venteliste der siger ja, så "bytter" man lejlighed og sælgeren kan herefter sælge den byttede lejlighed til hvem som helst. Alt dette fremgår af foreningens vedtægter.
Jeg har nu fundet ud af at bestyrelsen har administreret den interne venteliste således at selvom man har benyttet sin ret til at bytte lejlighed, så beholder man sin plads på ventelisten. Dvs. at nr. 1 på ventelisten altid vil være nr 1. Dette står der intet om i foreningens vedtægter og er en regel bestyrelsen har lavet uden om generalforsamlingen. Reglen står på foreningens hjemmeside - men ikke i vedtægterne.
Må en bestyrelse lave en sådan regel uden om generalforsamlingen?
Jeg har spurgt formanden om ovenstående og han svarer at det er "standardpraksis" for interne ventelister. Er dette korrekt? Jeg kender flere ventelister, hvor man bliver fjernet efter man har stået for tur.