Vi har for 3 år siden fået tilbudt og købt en lejlighed på 2. Sal via den interne venteliste i vores andelsforening. Vi har på daværende tidspunkt været opskrevet i ca 8 år. Dem vi køber lejligheden af flytter selv op i lejligheden ovenover på 3. Sal der er den øverste i opgangen og i denne forening er de øverste lejligheder typisk de mest eftertragtede. Vi var ret autoritetstro og har i øvrigt et meget svært gennemskueligt venteliste system der gjorde at vi blindt stolede på at alt gik efter bogen. Nu er vi desværre blevet bekendt med at sælgerne af vores lejlighed på 2. Sal ikke stod på den interne venteliste, men anser overtagelsen af lejligheden på 3. Sal som et bytte. Sagen er at de i sin tid aldrig byttede lejlighederne, men egentlig købte en lejlighed internt, uden at være skrevet på den interne venteliste.
Jeg ved at der nu er gået 3 år, men da vi, som mange andre i foreningen er meget interesseret i at bo øverst oppe føler vi måske ikke at det der er foregået er helt fair. Kan i sige om der er nogen som helst indsigelses muligheder - der betyder vi kan få tilbudt den lejlighed vi efter bogen var berettiget til? - nogle indsigelser der ikke bare ender med at hænge bestyrelsen ud - der selvfølgelig også må have set gennem fingre med dette arrangement.