Valuarvurderinger på Nørrebro?

Om værdien af andelen i foreningens formue, lovens 4 værdiberegningsmetoder.

Valuarvurderinger på Nørrebro?

Indlægaf DAK » 10/11/2005 14:05

Hej.

Vores andelsboligforening skal på GF stemme om at overgå til valuarvurdering.

I den forbindelse ville det være rart at vide hvad niveauet for valuarvurderinger ligger på her på Nørrebro (m2 pris).

Er der nogen steder på internettet hvor man kan finde denne information?

På forhånd tak,

DAK
DAK
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 8
Tilmeldt: 2/03/2005 15:13
Geografisk sted: København

Indlægaf LAA » 10/11/2005 21:24

Hej DAK,

Vel, der ligger nogle indlæg omkring valuarvurdering i de forskellige fora. Men her en tilknyttet bemærkning.

Men kvardratmeterprisen fra en valuarvurdering afhænger af mange ting.
Ligger der et fremtidig salg for øje med vuderingen, så vil vurderingen være højere og værdiansættes typisk som en investeringsejendom / udlejningsejendom.
Er det derimod en valuarvurdering, hvor i bliver i ejendommen (hvilket jeg tror du mener), så ligger de vurderinger typisk meget konservativt, da valuar skal forholde sig til ejendommens stand alene og ikke de individuelle forbedringer som andelshavere har udført. Dernæst vil den heller ikke blive betragtet som en udlejningsejendom som sådan.

Du kan prøve at kigge på denne link
http://www.chrhjorth.dk/default.asp?PageNumber=2026.

Du skal være opmærksom på, at der kan være forskel på de forskellige valuarer. Nogle er meget konservative og andre knapt så konservative.

hilsen
Laa
LAA
Novice
Novice
 
Indlæg: 21
Tilmeldt: 13/08/2005 22:27

Indlægaf pm » 10/11/2005 23:28

Hej DAK - som LAA skriver - søg på indlæg om andelsværdi - nørrebro er nævnt flere gange - men pointen med at der er forskel på valuarer er meget relevant - ligeledes nævnt - prøv bente kjølhede i hellerup - og frem for alt tag en indledende snak med vedkommende og får et interval hvor vedkommende vil tro at ejendommen befinder sig prismæssigt så har du en god indikator.

bedste hilsner og god fornøjelse...:-)

PM
pm
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 199
Tilmeldt: 17/03/2005 18:07
Geografisk sted: København

Indlægaf 4ndelshaveren » 11/11/2005 12:44

Nu er det ikke det bedste at få den vurderet til op over begge skorsten, så går det galt i dårligere tider og uforudsete omkostninger.
4ndelshaveren
SuperGuru
SuperGuru
 
Indlæg: 776
Tilmeldt: 11/11/2004 18:43

Indlægaf zuma » 11/11/2005 13:39

Gode debattører!

Ikke for at forplumre debatten unødig, men jeg er bestemt ikke enig med LAA i, at ejendommen ikke skal vurderes som udlejningsejendom, idet vurderingen af ejendommen skal ske i forhold til ejendommens værdi som udlejningsejendom, jfr. lov om andelsboliger m.fl. § 5, stk. 2, litra B :smile22:

Valuaren - som skal vurdere ejendommen - skal se på, hvad ejendommen vil kunne indbringe, hvis den var en almindelig udlejningsejendom. Prisfastsættelsen sker således på baggrund af, hvad der sædvanligvis ville være den lovlig leje for ejendommen. Herfra skal naturligvis fratrækkes driftsudgifter, som er forbundet med ejendommens drift og vedligeholdelse. Tilbage er så overskuddet.

Overskuddet er en væsentlig faktor ved vurderingen, idet den skal omregnes via en omregningsfaktor (læs: afkastningsprocent) til en værdi.

Ved vurderingen af ejendommen SKAL der således tages hensyn til, hvilke forbedringer, der er foretaget på ejendommen samt hvilke forbedringer, der er bekostet af de respektive andelshavere, idet jeg således ikke er enig i LAAs betragtninger om, at dette ikke er tilfældet.

Ved sammenligning af vurderinger er det væsentligt at holde sig for øje, hvorvidt ejendommen pr. 1. januar 1995 havde 6 eller færre udlejede lejligheder, idet reglerne om småhusejendomme således finder anvendelse. Disse ejendomme må tage en højere leje end ejendomme, der ikke betegnes som en småhusejendomme, hvorfor vurderingen også vil blive højere ved en vurdering under disse regler.

Man skal således have en række faktorer med i betragtningen, når man sammenligner vurderinger, og reglerne om småhus er så absolut en af de vigtige, ligesom stand, beliggenhed osv.

Håber ikke jeg har forvirret alt for meget i debatten, men fandt det nødvendigt at berigtige nogle forhold :smile5:
zuma
SuperGuru
SuperGuru
 
Indlæg: 1048
Tilmeldt: 11/06/2004 15:44

Indlægaf DAK » 27/12/2005 02:06

Kære meddebattører.

Tak for jeres indlæg. Det har hjulpet mig lidt på vej.

Jeg håbede at finde nogle ejendomme i området hvor vi bor for at få en indikation af hvor vi ligger. Det har jeg fundet nu og har endda fundet ud af at en ven har en ejendomsmægler (valuar) i familien. Det hjælper betragteligt!
Har også fået oplyst at vores forenings bestyrelse har valgt at få tilbud/vurdering fra EDC og Nybolig. Den ene valgt efter konsultation med denne hjemmeside/forum og den anden gennem vores administrator.
Det bliver nu spændende at se om det kan betale sig for os at overgå til valuarvurdering. (Idag ligger vi på ca. 3500kr/m2 i en meget velholdt ejendom med centralvarme, eget internet/TV/telefoni m.m.).

Til Zuma:
Når du nævner "6 udlejede lejligheder" er det så hvis man i foreningen udlejer (ikke andelslejligheder)? Vores forening har over 300 lejligheder og jeg tror vi udlejer noget til erhverv men ved ikke om det er under/over 6.

Mvh,

DAK
DAK
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 8
Tilmeldt: 2/03/2005 15:13
Geografisk sted: København

Indlægaf zuma » 4/01/2006 09:53

Til DAK

For at reglerne om lejeregulering finder anvendelse, er det afgørende skæringsdatoen pr. 1.1.1995. Havde foreningen højst 6 udlejede beboelseslejligheder (andelsboliger, der er udlejede, og lejelejligheder, der endnu ikke er blevet konverteret), så gælder reglerne. Erhverv betragtes ikke som en beboelseslejlighed, og er derfor ikke omfattet :smile5:
zuma
SuperGuru
SuperGuru
 
Indlæg: 1048
Tilmeldt: 11/06/2004 15:44


Tilbage til Andelsværdi

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster