Side 1 af 1

Andelsværdi med/uden hensættelse til forbedringer

Indlæg: 23/11/2003 11:52
af maskov
Jeg har lige solgt en andelslejlighed i København. I den forbindelse har jeg et problem med opgørelsen af andelskronen. I regnskabet er der for første gang hensat 500.000 til forbedringer. Det betyder en større nedgang i andelskronen. I vedtægterne er der på samme tidspunkt tilføjet følgende:

"Generalforsamlingen kan hvert år, uden forudgående forslag herom, i resultatopgørelsen hensætte et beløb til fremtidig vedligeholdelse. Beløbet kan anvendes til genopretning, vedligeholdelse, forbedringer og/eller byfornyelse. Det hensatte beløb medregnes ikke i beregningen af andelsværdien. Generalforsamlingen kan i øvrigt fastsætte en lavere andelsværdi (andelskrone) end opgørelse efter reglerne i andelsboligforeningsloven i øvrigt ville give anledning til."

I regnskabet beregnes der en andelsværdi med hensættelse (den lave) og en uden hensættelse (den høje).

Andelsboligforeningen anvender den lave andelskrone til beregning af salgsværdien ved udtræden som andelshaver. Det mener jeg er forkert i følge det det står skrevet. Har jeg en sag?

Indlæg: 23/11/2003 18:03
af Admin. Jens Arentoft
Hvis generalforsamlingen har besluttet den lavere værdi, ser det ud til at du ikke vil få noget ud af en retssag.

Det er selvfølgelig trist at du ikke får den høje værdi, men reglen er formentlig indført for at modvirke fremtidigt fald i andelsværdien, som jo ville være et tab for køber.