En lille kommentar til de mange artikler som på det seneste har været bragt i diverse aviser mm. med reference til Anne Burchardt fra BG-bank.
I flere artikler, har det på det seneste været nævnt, at andelshaverne skal passe på med at bruge valuarvurderingerne idet de ofte er sat for højt og at de vil falde hvis rente stiger. Dette skyldes at investorerne så vil kræve et tilsvarende højere afkast af deres investering i en ejendom og at de derfor vil betale en mindre købspris.
Dette kan jeg godt følge hende i, men hun glemmer helt det faktum, at hvis rente stiger og vurderingerne falder, så vil de andelsforenigen som har valgt at finansiere deres fælles gæld med fastforrentetlån ligeledes opleve at kursværdien af deres gæld vil falde.
Da andelsværdien, iflg. ABL § 5, stk. 2 litra b, opgøres som aktiverne minus kursværdien af obligationsrestgælden er status uændret!
Jeg ved godt, at kursfaldet måske ikke er helt så stort som faldet i ejensomsværdien, men stadig er det et vigtigt element i sagen som er undladt!
Et andet punkt er; Ved hun i det hele taget hvor store afkastprocenter de forskellige valuar bruger i deres beregninger??? Det tvivler jeg stærkt på....