Side 1 af 1

Afstemning om vurderingsprincip

Indlæg: 11/03/2003 20:02
af Ingeniøren
Hej.

Hvis man til den årlige generalforsamling stemmer om vurderingsprincip fx. skal være efter den offentlige vurdering eller valuar vurdering, og der opnåes stemmelighed, hvilken vurdering gælder i så fald??

Den nuværende vurdering er den offentlige vurdering.

På forhånd tak.

Indlæg: 12/03/2003 23:44
af Admin. Jens Arentoft
Der skal jo træffes en afgørelse om andelenes værdi.

Hvis der er stemmelighed, kan man prøve at få flere argumenter frem og derefter foretage ny afstemning.

Alternativt kan der foretages lodtrækning mellem de forslag der har fået lige mange stemmer.

Indlæg: 13/03/2003 09:05
af Ingeniøren
En andelshaver i foreningen har spurgt vores administrator, som mener, at der ved stemmelighed fortsættes med det gl vurderingsprincip. Men det kan jeg bare ikke forstå skulle være rigtigt??

Mvh

Indlæg: 13/03/2003 10:37
af Admin. Jens Arentoft
Der kan selvfølgelig være specielle regler i jeres vedtægter.

Hvis I benytter samme formulering som Normalvedtægten fra 1988 står der: "Værdien af andelen i foreningens formue sættes til den pris, der er fastsat på en seneste årlige generalforsamling."

Der står ikke: "Den pris der senest er fastsat på en generalforsamling." :smile15:

Metoden med lodtrækning fremgår af Aktieselskabsloven:
§ 77. På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpelt stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller vedtægterne bestemmer andet. Står stemmerne lige, skal valg afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer andet.

Indlæg: 17/04/2004 11:27
af lund14
hej

Vi skal stemme om vurderingsform mandag d. 19/4 på Generalforsamlingen.

Hvordan er normal praksis? Har hver lejlighed 1 stemme eller har de lejligheder, hvor der bor 2 i også 2 stemmer?

Folk der har fremlejet og ikke er andelshavere i foreningen har vel ikke stemmeret?

Vh Jakob

Indlæg: 18/04/2004 00:02
af Admin. Jens Arentoft
Hver andelslejlighed har normalt 1 stemme. Hvis 2 andelshavere deles om en lejlighed skal de indbyrdes blive enige om hvad de vil stemme med lejlighedens stemme. Fremlejere har ikke stemmeret.