ændring fra erhverv til beboelse

Om værdien af andelen i foreningens formue, lovens 4 værdiberegningsmetoder.

ændring fra erhverv til beboelse

Indlægaf Kenneth Nielsen » 1/09/2012 20:04

Hej
Jeg er ved at overveje at ændre min erhvervs andel til en beboelses andel.
Det påfører mig nogle omkostninger. betragtes det som forbedringer og hvor mange år afskrives de over?

omkostningerne er kun selve omregistreringen, der så giver ret til en p plads, til beboer licens pris.
Kenneth Nielsen
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 17/08/2012 11:40

Re: ændring fra erhverv til beboelse

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 1/09/2012 22:50

Andelsboligloven siger:
§ 5. Ved overdragelse af en andel i en andelsboligforening, hvor der til andelen er knyttet retten til en bolig, må prisen ikke overstige, hvad værdien af andelen i foreningens formue, forbedringer i lejligheden og dens vedligeholdelsesstand med rimelighed kan betinge.


Lovens udgangspunkt er, at forbedringen skal kunne ses i lejligheden.

Hvis du vil ændre fra erhverv til bolig skal du formentlig opfylde isoleringskrav, og isolering er en forbedring.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg

Afskrivninger af omkostninger ved ændring af erhverv til bol

Indlægaf Løvendahl » 6/09/2012 14:01

Kenneth Nielsen skrev:Jeg er ved at overveje at ændre min erhvervs andel til en beboelses andel.
Det påfører mig nogle omkostninger. betragtes det som forbedringer og hvor mange år afskrives de over?



Hvis du ønsker at ændre din erhvervsandel til en andelsbolig, skal du ansøge om byggetilladelse, og et tegningsberettiget medlem af foreningens bestyrelse skal underskrive ansøgningen, da du ikke ejer ejendommen, men kun en procentuel andel. Hvem der er tegningsberettiget fremgår af jeres vedtægter.

Selve udgiften til papirgangen ved omregistreringen, kan jeg ikke se hører under forbedringer eller stiftelse af en andelsbolig. Derfor kan den udgift ikke afskrives. Derimod får overgangen fra erhvervsandel eller blandet bolig og erhverv til en ren andelsbolig ofte den betydning, at andelens værdi forøges betydeligt. At du får en parkeringsret må alt andet lige øge værdien af din andel.

Hvis du på baggrund af byggetilladelsen foretager forbedringer, som den efterisolering Jens skriver om, er det en forbedringsværdi, som kan medtages ved værdiberegningen af andelsboligen. Andre krav i byggetilladelsen, kan derimod være krav, som ikke skaber en forbedringsværdi. Eksempelvis kan byggetilladelsen kræve at et sagkyndig VVS installatør gennemgår boligens VVS og godkender den i forhold til gældende regler. Udgifterne til denne godkendelse, og eventuelt VVS-arbejde i forbindelse med lovliggørelse i henhold til kravene i byggetilladelsen, er ikke en forbedring, og kan ikke medtages ved beregning af din andelsboligs værdi. Får du samtidig med VVS-arbejdet også lavet forbedringer – eksempelvis ved at der lægges gulvvarme i badeværelset, kan udgifterne til denne særskilte forbedring medtages, som en forbedring, der afskrives i henhold til vedtægterne.

Jeg håber, at dette gav dig et brugbart svar på dit spørgsmål.
P.S. Det er altid interessant for alle at høre, hvordan et problem blev løst i sidste ende, husk derfor at skrive, hvordan problemet blev løst.

Venlig hilsen

Løvendahl
Cand.jur.


Jeg søger p.t. nye udfordringer - se mit CV på http://www.lovendahl.eu
Brugeravatar
Løvendahl
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 413
Tilmeldt: 9/11/2007 01:55


Tilbage til Andelsværdi

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst

cron