Hej,
Jeg har pr. 01. september overtaget en andelslejlighed. Købsprisen af denne fastsat i henhold til det af bestyrelsen godkendte årsregnskab 2002/2003. På selve købskontrakten var der indføjet en paragraf, hvori der stod følgende
Såfremt den forestående generalforsamling beslutter en anden andelsværdi, er parterne enige om at regulere positiv difference kontant senest 14 dage efter generalforsamlingen er afholdt. Afregningen af differencen foretages af køber og sælger uden administrators mellemkomst.
Vurderingen der ligger til grund for årsregnskabet 2003/2004 blev foretaget 30.06.04 og jeg modtog den i går. Af dette fremgår det at min netop købte lejlighed er steget med 40.000 DKK. Generalforsamlingen er sat til 29.09.04, hvor regnskabet forventes vurderet.
Mit spørgsmål går på om jeg kan forvente at skulle betale 40.000 ekstra for min lejlighed? Jeg er studerende og har ingen mulighed for at skaffe et så stort beløb. Inden købet spurgte jeg bestyrelsesformanden om sandsynligheden for dette, og han mente ikke den var tilstede. Han lod mig iøvrigt vide, at stigningen 'kun' ville ligge på ca. 10-15.000 kr.
Håber du kan hjælpe med svar!