Tilbagebetaling af indekslån

Om værdien af andelen i foreningens formue, lovens 4 værdiberegningsmetoder.

Tilbagebetaling af indekslån

Indlægaf Sopicia » 22/02/2005 23:30

Hej

Vi er en andelsforening i Aalborg, som overvejer at opløse foreningen og efterfølgende sælge ejendommen til en privatinvestor.

Vi fik fortaget en valuarvurdering af ejendommen sidste år, og er af en ejendomsmægler blevet 'garanteret' en salgspris, som væsentligt overstiger denne og altså dermed en pæn kapitalgevinst til andelshaverne.

Nu er vi (gruppen nedsat til salg af ejendommen) blevet gjort bekendt med, at der i ejendommen er tinglyst et indekslån på 4 mio.kr. Vi var ikke klar over dette, da lånet ikke er opført som en note til årsregnskabet. Dette må vel være en forglemmelse fra revisors side?


Hvorom alting er: Indekslånet blev optaget i forbindelse med at ejendommen blev byfornyet i 1998/9, og vi modtager ydelsestøtte fra staten, dvs. staten betaler afdragene på lånet.


Hvordan forholder det sig med dette indekslån ved et salg af ejendommen? Skal indekslånet betales helt eller delvist tilbage?

I samme forbindels evil jeg lige høre: valuarvurderingen er foretaget uden hensyntagen til indekslånet! Er dette korrekt eller er vore andelsværdier således for høje (vi har solgt et par lejligheder efter valuarvurderingen, så det er jo rart at vide, om vi skal ud og kræve penge tilbage fra sælgerne, hvis værdien har været sat for højt!)

I håb om svar

Hilsen AB i Aalborg
Sopicia
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 22/02/2005 23:01
Geografisk sted: Aalborg

Indlægaf Niller-Århus » 2/03/2005 23:52

Hejsa!

Vi er en andelsforening i nøjagtig samme situation.

Ville være rart med et svar, hvis der er nogle der har viden og erfaringer.

:smile2: Niller-Århus
Niller-Århus
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 2/03/2005 23:44

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 3/03/2005 00:08

I byfornyelsessager før 1/1 2004 opdelte man byggeudgifterne i forbedringer og vedligeholdelse. Andelshaverne/andelsboligforeningen betalte forbedringerne og kommunen/staten betalte vedligeholdelsesdelen.

Kommunens/statens del blev finansieret ved et indekslån med pant i foreningens ejendom.
Indekslånet er et realkreditlån som skal have pant i fast ejendom, og det er grunden til at det er tinglyst på foreningens ejendom.

Spørg kommunen om mulighederne og vilkårene for aflysning af lånet.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg

Indlægaf Sopicia » 4/03/2005 10:42

Tak for svar.

Jeg har selv undersøgt sagen og det viser sig, at indekslån ydet som tabslån i forbindelse med byfornyelse ikke skal indfries ved salg af ejendommen. En evt. køber skal overtage lånet, og staten er herefter forpligtet til forsat at afdrage på lånet. Overtagelse af lånet er således omkostningsfrit for køber, som blot indgår som debitor i stedet for AB.

Jeg ved ikke, om det samme gør sig gældende for alle typer af indekslån optaget i forbindelse med byfornyelse, men i vores tilfælde er proceduren altså som beskrevet ovenstående.

Mvh Sopicia
Sopicia
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 22/02/2005 23:01
Geografisk sted: Aalborg


Tilbage til Andelsværdi

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst

cron