Skjulte fejl og mangler

Om renovering og vedligeholdelse af ejendommen og lejlighederne.

Skjulte fejl og mangler

Indlægaf brancamania » 14/02/2018 16:52

Jeg har solgt min andelslejlighed pr. 1/1-18. Lejligheden er beliggende på Vesterbro, Kbh i en gammel ejendom fra 1903 og der er udført både VVS-syn og el-syn forud for vurderingmandens besøg og den efterfølgende vurderingsrapport.

Efter salget er køber kommet med en hel masse indsigelser. Administrator har tilbagebeholdt 20.000 kr. af købssummen, som de mener bør være det maksimale køber kan kræve indsigelser over. Men det kommer højst sandsynligt til at overskride det beløb. En af indsigelser går nemlig på skimmel, som er blevet fundet på væg imellem køkken og badeværelse efter at køber har revet det gamle køkken og tapeterne ned, som har været der siden 70´erne. Badeværelset stammer tilbage fra 60´erne og ligger midt inden i lejligheden. Eneste ventilation er en form for skorsten, som løber igennem hele egendommen. Det har sikkert levet op til kravene, da man i sin tid byggede det, men meget er jo sket siden.

Så nu er mit spørgmål: kan køber virkelig holde mig ansvarlig for den skimmel der måtte være opstået igennem årenes løb, når jeg overhovedet ikke har bygget, renovret eller gjort forbedringer i lejligheden og heller ikke været bevidst om at det overhovedet eksisterede, hvorfor jeg jo heller ikke har forsøgt at skjule noget som helst? Køber mener jeg skal drages til ansvar pga misvedligeholdelse, hvilket intet har på sig. Så nu vil hun have det meste af det gamle badeværelse revet ned og alt skimmel fjernet for min regning.

Så vidt jeg kan læse mig frem til, kan køber måske kræve et forholdsmæssigt afslag i købsprisen, også selvom jeg ikke kan holdes direkte ansvarlig for skjulte fejl og mangler, som jeg ikke har haft en kinamands chance for at vide var der.

Mvh Peter
brancamania
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 14/02/2018 16:29

Re: Skjulte fejl og mangler

Indlægaf sfb » 15/02/2018 10:40

hej,
Ud fra det du skriver så skal du venligst afvise alle krav, men gøre det klart at det er modparten der skal bevise ALT. Det vil sige sig at modparten her og nu skal stoppe arbejdet og et syn og skøn skal komme med en afgørelse, først derefter når det ved forlig eller dom er afgjort hvem der skal betale kan arbejdet sættes i gang .
Der er til din fordel at adm. kun har tilbageholdt 20,000 kr for det får man ikke meget arbejde udført . Så hvis du nu ikke er for hurtig med at godkende det syn og skøn (for det er din ret at skulle godkende et sådan ) så bliver modparten nok træt af at bo på en byggeplads .
Men ellers ville en tur ind til den gratis retshjælp være en god ting at bruge et par timer på.
venligst
sfb.
sfb
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 215
Tilmeldt: 6/01/2011 16:27
Geografisk sted: kerteminde

Re: Skjulte fejl og mangler

Indlægaf brancamania » 15/02/2018 16:50

Tak for dit svar. Når du skriver at syn og skøn skal komme med en afgørelse. Hvad er det så de skal afgøre, hvor meget det løber op i at udbedre? Køber har allerede haft en byggerådgiver oppe fra firmaet dinbyggerådgiver.dk, som har målt skimmel i væggen mellem badeværelse og køkken. De mener der måske kan være noget fugt bag et gammelt indbygget badekar, som støder op til den pågældende væg. Det skulle så måske være kommet ind via fugerne, selvom man ikke kan se huller eller revner der med det blotte øje. Det ved de dog først, når man har revet det hele ned. Og det er så det, som køber også vil have mig til at erstatte.
brancamania
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 14/02/2018 16:29


Tilbage til Bygningsrenovering og vedligeholdelse

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 5 gæster