Renovering hos overbo

Om renovering og vedligeholdelse af ejendommen og lejlighederne.

Renovering hos overbo

Indlægaf mark » 14/01/2004 16:54

Findes der regler for hvordan renoveringsarbejde hos overbo må påvirke lejligheden nedenunder. Kan man fx nægte at lade overbo udføre renoveringsarbejde med henvisning til at ens egen lejlighed vil blive alvorligt beskæmmet af installationer såsom rør, der gennembruder loftet? Eller skal man bare klappe i og acceptere? Er det udelukkende foreningens egne vedtægter, der gælder her? Eller noget generelt??

-m
mark
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 14/01/2004 16:49

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 14/01/2004 22:50

Andelsboligloven indeholder ikke regler om emnet.
Det lyder som noget der kræver en konkret vurdering.
Andelsboligforeningen ejer ejendommen og du har blot brugsret til lejligheden, så en nødvendig installation ved loftet i dit baderum kan du ikke afvise. Omvendt skal du ikke affinde dig med hvad som helst, og et kæmpe afløbsrør tværs gennem i din opholdsstue vil nok være i overkanten. Den der står for byggeriet må sørge for at efterlade din lejlighed i pæn stand uden ekstra udgifter for dig til maling m.v.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg

Indlægaf mark » 15/01/2004 10:59

Tak for svar. I den konkrete sag er der tale om flytning af toilet hos overboen, som pga af bærende bjælke m.m. vil medføre grenafløb til faldstamme et pænt stykke fra faldstammen og altså i vores lejlighed. Da vi netop har fået tegnet nyt køkken kolliderer overboens planer med arkitektens, og vi har derfor foreslået, at tilslutning til faldstamme sker i etageadskillelsen. Dette vil blandt andet kræve nedrivning af en del af vores loft, hvilket vi overhovedet ikke stiller os i vejen for, da vi alligevel står foran en renovering af loftet. Alternativt kan man vel foreslå, at badeværelsesgulv hos overbo bliver hævet? Begge disse løsninger er naturligvis fordyrende for projektet, men jeg forventer jo heller ikke at kunne inddrage 10 cm af naboens stue hvis jeg pludselig ønsker at rockwoll isolere?
Så spørgsmålet er vel, om man kan blive pålagt en bestemt løsning, som vil forringe værdien af ens lejlighed, blot fordi den er billig???
mark
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 14/01/2004 16:49

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 15/01/2004 17:15

Det mest rimelige må være at ovenboen begrænser generne i din lejlighed mest muligt, f.eks. ved at forhøje sit gulv eller etablere tilslutning i etageadskillelsen, som du nævner.
Da der er tale om en vurdering af rimelighed har jeg ikke et mere klart svar.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg

Indlægaf mark » 15/01/2004 17:20

Jep, jeg har også forhørt mig hos vores administrator, der fortæller at afgørelsen til syvende og sidst er foreningens - dvs. i første omgang bestyrelsens. Tak for din tid!
-m
mark
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 14/01/2004 16:49


Tilbage til Bygningsrenovering og vedligeholdelse

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 5 gæster