Genstridig formand

Om renovering og vedligeholdelse af ejendommen og lejlighederne.

Genstridig formand

Indlægaf Charlotte89 » 2/12/2008 21:56

Jeg er i gang med at få sat mit badeværelse i stand, og desværre har jeg konstateret at formanden spænder ben for mig, hvor han kan.

Jeg har fået vådrumsbehandlet væggene og skiftet afløbet og mangler vådrumsbehandlingen af gulvet. Formanden har hele tiden sagt, at han skal godkende før vi kan gå videre. For at vi kunne komme videre med projektet godkendte han væggene mundligt, og vi begyndte at sætte fliser op.
Gulvet er ikke færdigt og nu siger han pludselig at han blot skal se, og at han ikke skal skrive det ned - for det kommer jo til at stå på fakturaen, at der er vådrumsbehandlet....
Da jeg ikke kan tvinge ham til at skrive på et stykke papir og da han tilsyneladende heller ikke har nogen anmærkninger står jeg i en uløselig hårknude. For jeg lægger naturligvis ikke gulv på, før jeg har fået godkendelsen på skrift. Jeg savner et godt råd til, hvordan jeg kommer videre.
Charlotte89
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 26/11/2008 16:35

Indlægaf Løvendahl » 4/12/2008 04:38

Først vil sige, at det er synd du har en nidkær formand i foreningen, som selv laver regler. Måske skulle du tale med retshjælpen, så I sammen med baggrund i vedtægterne kan få kortlagt, hvad dine pligter er, og hvad han ikke skal blande sig i. Dit ord for at det er lavet som det skal, er jo foreningens og den kommende købers garanti mod skjulte mangler.

Står der i din andelsforenings vedtægter, at forbedringer/forandringer ombygning ell. lign. skal anmeldes til bestyrelsen før de sættes i gang, eller står der, at det skal anmeldes og godkendes af bestyrelsen før det sættes i gang?

Jeg har set formænd, som selv finder på husordensregler, fordi de tror de må, eller fordi de har fået lov af generalforsamlingen. Dog kan ingen generalforsamling give carte blanche til at en formand må lave husordensregler, som får vedtægtsbestemmelsesværdi. Vedtægten går forud for enhver husordensregel, så hvis bestyrelsen – specielt formanden – kræver at godkende badeværelset, fordi bestyrelsen har vedtaget det, så er denne regel ikke gyldig, hvis vedtægterne skriver, at du blot skal anmelde forandringen til bestyrelsen. Har du anmeldt dit projekt har du opfyldt dine forpligtelser, alt andet er chikane.

Jeg er ked af, hvid du ryger i klinch med formanden, så måske kan du sammen med formanden finde en sagkyndig, som kan mægle og fortælle hvordan vedtægterne tolkes, så du for stoppet formandens misbrug og selvbestaltede opsynsmyndighed. Måske står der i vedtægterne, at der minimum skal være 2 personer fra bestyrelsen, som tegner foreningen, i så fald kan du jo ikke bruge formandens godkendelse til noget som helst, hvis han er alene.

Læs vedtægterne – TÆNK og tro på dig selv – så går det hele nok!
P.S. Det er altid interessant for alle at høre, hvordan et problem blev løst i sidste ende, husk derfor at skrive, hvordan problemet blev løst.

Venlig hilsen

Løvendahl
Cand.jur.


Kontakt mig hos Justa Advokatfirma på info@justa.dk. - tlf: 75 71 10 00
Brugeravatar
Løvendahl
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 414
Tilmeldt: 9/11/2007 01:55

Indlægaf Charlotte89 » 4/12/2008 12:31

Tusind tak for dit svar.

Der står ikke noget i vedtægterne om anmeldelse af ombygninger, hverken før eller efter. Så vidt jeg husker står det heller ikke i den generalforsamlingsgodkendte husorden. Vil det så sige, at jeg slet ikke pligt til at anmelde og dokumentere, før jeg sælger?
(Jeg har ikke etableret nyt afløb, kun udskiftet og jeg har ikke indraget flere kvadratmeter.)

Tak for rådet omkring, hvem der tegner foreningen. Det havde jeg ikke tænkt på - det er rent faktisk hele 3 bestyrelsesmedlemmer.
Charlotte89
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 26/11/2008 16:35

Indlægaf Løvendahl » 4/12/2008 18:16

Først glæder jeg mig til at høre, hvad formanden svarer, næste gang han fortæller, at han skal godkende byggeprocessen, og du så spørger, hvordan han kunne godkende væggene, når der i vedtægterne står, at der er 3 som tegner foreningen.
Når han laver sådan en fatal fejl burde du indgive en mistillidserklæring på formande til bestyrelsen, og kræve, at de uden formanden, som er inhabil, uden ugrundet ophold med henvisninger til vedtægten begrunder hvilke rimelige kontrolkrav de har.
Kig nu godt efter, at du ikke skal anmelde forandringer til bestyrelsen/foreningen, det er et krav i de fleste vedtægter, og jeg ville så nødigt have, at du skriver eller gør noget forkert, men gøres noget det skal dér!
P.S. Det er altid interessant for alle at høre, hvordan et problem blev løst i sidste ende, husk derfor at skrive, hvordan problemet blev løst.

Venlig hilsen

Løvendahl
Cand.jur.


Kontakt mig hos Justa Advokatfirma på info@justa.dk. - tlf: 75 71 10 00
Brugeravatar
Løvendahl
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 414
Tilmeldt: 9/11/2007 01:55


Tilbage til Bygningsrenovering og vedligeholdelse

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 5 gæster

cron