Af følgende link:
http://www.ejendomsadministration.nu/2_tilbud.htm
Fremgår følgende:
”Det forventes at offentlige udbydere fremover indhenter mindst 3 tilbud”
Jeg ville derfor kræve, at der mindst blev indhentet 3 tilbud, som er retningslinjerne ved det offentlige.
Dertil er det noget vrøvl, at man højest må indhente 3 tilbud, som jeg på det stærkeste tager afstand fra. Og dem som kun gør det, kommer i bogstaveligste forstand til at betale en meget høj pris.
Når man har fundet de billigste 3, er det mellem dem, man presser prisen mest. Men der er jo ikke nogen forhandlinger, hvis man kun har et tilbud, da man jo ikke har noget at relatere dette tilbud til. Det med at man kun må få 3 tilbud er en total misforståelse af Tilbudslovens § 11, der i kapitlet om forhandlinger skriver: ” Når kriteriet for tildeling af ordren er det økonomisk mest fordelagtige bud, kan udbyderen forhandle med tre tilbudsgivere eller færre, som ved licitationen har afgivet de økonomisk mest fordelagtige tilbud bedømt ud fra de vægtede eller prioriterede underkriterier, medmindre der i udbudsbetingelserne er givet afkald herpå.”
Kun ved at gå på prisjagt og få indhentet tilbud, kan I opnå den for andelsforeningen mest økonomisk fordelagtige situation og holde huslejen i ro!
Vi lever ikke i et kommunistisk samfund, hvor vi kun kan købe hos den lokale statsentreprenør – heldigvis – så udnyt de muligheder I har.