Hej alle sammen,
Jeg er andelshaver og sidder i bestyrelsen i en forening på 44 andele, 4 lejemål og et erhvervlejemål.
Vi er pt. i gang med, at få nyt tag samt få efterisoleret vores facade. Når dette er færdiggjort (og vi har fået regnskabet gjort op), vil vi gerne have lavet en renoverings- samt forbedringsplan for ejendommen. Jeg forestiller mig den skal deles op i en fem-, 10- og 15-års plan. Dette skal gøres for, at strukturere og prioritere, hvad vi skal have gjort og hvornår, samt for at finde ud af, hvad vi kan klare på driften og hvad der skal lånes til.
Ambitionen er indledningsvis, at det skal være en uofficiel plan altså skal det ikke vedtages på generalforsamling, men snarere en hjælp til bestyrelsens arbejde. Dette skal under ingen omstændigheder kædes sammen med ekstern gennemgang af huset, da vi har gjort rigeligt af dette.
Er der nogen, der har erfaringer med dette? Har I evt, et 'framework' eller lignende, der kan bruges? Gode råd og lignende modtages med kyshånd
Mange tak.
Mvh. Kasper