tilstand ved overtagelse af andelsbolig

Om renovering og vedligeholdelse af ejendommen og lejlighederne.

tilstand ved overtagelse af andelsbolig

Indlægaf Tom » 29/02/2012 23:52

Vi bor i andelsbolig, og har fået mulighed for at overtage/bytte i til andet hus i foreningen (Tidligere ejere er sat ud pga. manglende husleje indbetalingerne).
Vi er interesseret i huset pga. er større have og derud over er kælderen fuldt udgravet, i modsætning til vores nuværende, som mangler cirka halvdelen.
Imidlertid er vi kommet lidt i tvivl.
Huset i så dårlig stand at det på nuværende tidspunkt er ubeboeligt, pga. dårlig vedligeholdelse.
Vi har skriftlig givet besked om, at vi ville overtage huset. Tilbuddet lå her 220000 under andelskronen. Få dage efter vi kom med det skriftlige tilsagn, fik vi sammen med vurderingsskemaet et nyt brev, om at der var foretaget en fejl i det første tilbud. Nu lå kun tilbuddet 120000 under andelskronen og vi er så blevet usikre på en om vi overhovedet skal bytte og har derfor nogle spørgsmål:

Er der nogle generelle minimumskrav i forhold til hvilken stand en andelsbolig kan overdrages i ?

Hvis der findes sådanne minimumskrav, hvis ansvar er det så at bringe boligen i beboeligstand? (Foreningen har gjort udlæg i tidligere ejers andelskrone pga. manglende husleje m.v. og der kan således ikke gøres krav hos tidligere ejer)

Hvem står for ansvaret for sætningsskader på en andelsbolig? Det ikke kun tale om kosmetiske sætningsskader.

Kort sagt vi synes ikke at nedslaget i andelskronen modsvarer det beløb, som vi skal bruge på at bringe andelen i beboelig stand og vi oplever at foreningen prøver at tørre ansvaret for udgifterne til at bringe andelsboligen i en forsvarlig/beboeligt stand af på os.

N.B – vi har ikke luksuøse krav, men husets tilstand i dag er, at der ikke har været malet i mange år, huller i væggene, der findes ikke et brugbart badeværelse eller køkken og huset er meget ildelugtende efter husdyr.
Tom
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 29/02/2012 20:39

Indlægaf Tom » 1/03/2012 00:51

- det skal måske også lige nævnes, at vi er ved at hente tilbud hjem fra håndværkere, og at vi på nuværende tidspunkt allerede har fået et prisoverslag, som overstiger med flere hundrede procent, i forhold til nedslaget i andelskronen for den pågældende manglede vedligeholdelse. Det drejer sig om et stykke arbejde som skal laves af fagfolk.
Tom
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 29/02/2012 20:39

Indlægaf molan » 1/03/2012 13:30

Før jeg svare på spørgsmålene vil jeg sige mit råd er, at tilbyde prisen som andelen koster med et nedsalg svarende til det tilbud du har modtaget for dine håndværkere (som du vedlægger). Hvis det ikke godkendes, så glem huset og lad en andet købe det.

Alternativt få en vurderingsmand på til at vurdere værdien, inden i giver et bud.

<b>Er der nogle generelle minimumskrav i forhold til hvilken stand en andelsbolig kan overdrages i ?</b>

Svaret er nej, men prisen MÅ/KAN ikke overstige værdigen, I kan kræver det beløbet tilbage af bestyrelsen som du har betalt i overpris efterfølgende i hht. andelsboligloven hvis sælger ikke kan eller vil betaler det tilbage. Bestyrelsen skal jo godkende prisen og de har dermed også ansvaret for at priser ikke overstiger maks værdigen.

Hvis bestyrelsen ikke har en bestyrelsesansvarsforsikring der dækker, så skal beløbet dækkes at bestyrelsen egen lommer. Hvis overprisen skyldes en fejl vurderingen foretaget af en professionel vurderingsmand, så kan kravet rettes mod denne.

<b>Hvem står for ansvaret for sætningsskader på en andelsbolig?</b>

Ansvaret ligger hos sælge, men andelsprisen reguleres/nedjusteres efter boligens stand.
molan
SuperGuru
SuperGuru
 
Indlæg: 519
Tilmeldt: 23/08/2011 22:15

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 1/03/2012 18:02

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... 134805#KII
Andelsboligloven siger i § 5:
§ 5. Ved overdragelse af en andel i en andelsboligforening, hvor der til andelen er knyttet retten til en bolig, må prisen ikke overstige, hvad værdien af andelen i foreningens formue, forbedringer i lejligheden og dens vedligeholdelsesstand med rimelighed kan betinge.


Foreningens vedtægter indholder formentlig en bestemmelse om vedligeholdelsesstanden.

Hvis der betales maksimalpris skal lejligheden være funktionsdygtig, men kan ikke kræves at være nyistandsat. Et eventuelt prisnedslag skal kunne dække udgifterne til at gøre lejligheden funktionsdygtig - da der ellers vil være tale om maskeret overpris.

Andelsboligforeningen har ansvaret for udbedring af svigt i bærende konstruktioner. Dermed kan sætningsskader også blive foreningens problem.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg

Er det lovligt at tilbageholde dele af prisnedsættelsen?

Indlægaf Tom » 5/03/2012 03:31

Vi takker for svaret - Imidlertid har der været en vurderingsmand på og vi har modtaget en fordelingsoversigt, men ikke en vurderingsrap-
port, og har derfor svært ved at se hvad der ligger bag de eksakte beløb.
Vi har lidt svært ved at forholde os til begrebet funktionsdygtig og dermed også vurder rimeligheden i nedslaget - og desværre står der ikke meget i foreningens vedtægter.


Imidlertid er i er i gang med at formulere et brev til foreningen, og et andet spørgsmål er dukket op.

Ved evt. overtagelsen af boligen, har foreningen valgt at tilbageholde de 100.000 af de 120.000 kr (160.000 hvis man tager vurderingen af de meget slidte forbedringer med).
De 100.000 kr. udbetales først til køber, når arbejdet for visse forbedringer "er dokumenteret udført" og det skal ske inden for et år.
På denne måde kommer vi til at lægge ud for den forrige andelshavers misvedligeholdelse af huset. Vi synes ikke helt det er rimeligt, da det påføre os ekstra udgifter til lån og renter.
Er det lovligt at tilbageholde dele af prisnedsættelsen?

Det skal lige nævnes, at de ønskede forbedringer fra foreningens side ikke drejer sig om ulovlige Installationer, men i høj grad om forskønnelse af ejendommen udefra - facader m.v. Ting vi gerne vil have lavet, men som ikke står som vores højste prioritet .
Tom
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 29/02/2012 20:39

Indlægaf molan » 5/03/2012 11:12

Hvis du finder ud af, at prisen er for høj i forhold til lovens regler om maksimalpris eller i forhold til vedtægternes regler, kan du forlange det for meget betalte (overprisen) tilbagebetalt. Tilsvarende kan du forlange en overpris som følge af for høj pris for forbedringer eller løsøre tilbagebetalt.

Du har ½ år fra det tidspunkt, hvor du burde have kendt overprisen (oftest tidspunkt for indgåelse af købsaftale, for forbedringer og løsøre evt. først fra overtagelsestidspunktet og i sjældne tilfælde et senere tidspunkt), til at kræve overprisen tilbagebetalt og, hvis sælger ikke vil dette, da til anlæggelse af retssag.

Hvis du som køber har mistanke om overpris, bør du kontakte en rådgiver snarest efter, at du har fået mistanken – såfremt du tøver, kan det måske være for sent på grund af forældelsesfristen på ½ år.

Har foreningen tilbageholdt en del af købssummen, kan du gøre krav i denne tilbageholdt del.
molan
SuperGuru
SuperGuru
 
Indlæg: 519
Tilmeldt: 23/08/2011 22:15


Tilbage til Bygningsrenovering og vedligeholdelse

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 8 gæster

cron