Jeg har fået opført opført et badeværelse som hovedentreprise, dvs. jeg har hyret en entreprenør til at står for byggeriet og for at finde underentreprenører. Under byggeriet - inden det blev færdigt - opstod der en vandskade hos min underbo, formentlig på grund af en fejl i vvs arbejdet. Arbejdet er udført af autoriseret vvs'er. Mit spørgsmål er hvem der skal betale for vandskaden. Er det entreprenøren, vvs'eren (underentreprenøren), andelsboligforeningens bygningsforsikring, eller mig? Jeg har søgt og fået tilladelse fra bestyrelsen og kommunen inden arbejdet blev sat igang. Mit forsikringsselskab (hvor jeg har indboforsikring) siger, at jeg aldrig kan drages til ansvar fordi jeg ikke har handlet culpøst (forsætligt eller uagtsomt). Hvad mener I? Og ydermere, I det tilfælde at underentreprenør eller entreprenør ikke betaler eventuelle skyldige beløb/erstatninger, kan kravet så gå videre til mig?
mvh
andelshaveren