Vi er en lille andelsboligforening et sted i det danske rige med 10 medlemmer. Det er tæt-lav bebyggelse og det er støttet byggeri fra 1985.
Ved stiftelsen blev optaget indekslån hos Kreditfor. Danmark (nu RD) med ca 3,8 mio kr. Det var indekslån i 35. serie 2020. Over årene er der sket indeksregulering af gælden og betalt ydelser, så restgælden i dag udgør 720.000 kr. I årsregnskabet for 2006 er der under egenkapitalen en post, der hedder: Reguleringskonto for prioritetsgæld. Den består af afdrag på lån ca. 4,7 mio kr. og indeksregulering af lån ca. 1,6 mio kr., i alt ca. 3,1 mio kr. Restgælden er som nævnt ca. 720.000 kr. Med det tempo restgælden nedbringes i, kan vi forudse, at lånet vil være helt indfriet i løbet af ca. 3 - 4 år, idet det nedbringes med ca. 200.000 kr. om året.
Nu drøfter vi, om vi står os bedst ved blot at indfri indekslånet og så - om ca. 3 år - nedsætte vores boligafgift, der i forvejen er lav, ca. 3.000 kr. om måneden, til det halve. Eller om vi måske allerede nu skal se på, om det kan betale sig at indfri det eksisterende lån og optage et nyt 20 eller 30 årigt obligationslån til fast rente. Og skal vi kun låne det, der er nødvendigt for at indfri de 720.000 kr., der skyldes til RD? Eller står vi os bedre ved at optage et større fastforrentet lån, og så beholde obligationerne i foreningen, så vi på den måde har en buffer, der hurtigt kan gøres likvid, hvis der kommer større istandsættelsesarbejder i fremtiden? Hvad betyder det i denne forbindelse, at vores forening er støttet? Giver det begrænsninger i værdiansættelsen eller andet? VI hører til de gammeldags foreninger, der stadig bruger anskaffelsessummen som andelsværdi, så andelene koster kun 450.000 kr. Er det noget vi er nødt til, fordi byggeriet er støttet...eller skal vi sadle om og gå over til den offentlige vurdering, der er dobbelt så høj?
Det er meget at spørge om, men jeg håber, der er nogen af jer, der har erfaringer med dette.