Side 2 af 2

Indlæg: 5/03/2009 11:45
af AB KBH 2100
Admin. Jens Arentoft skrev:spørgsmålet om ikke en sådan beslutning kræver eenstemmighed blandt alle andelshavere.


Hej Jens,

Jeg kan godt følge dig mht. det rimelige i at 2/3 eller 3/4 kan tvinge de øvrige andelshavere til at påtage sig væsentlige beløbsmæssige forpligtigelser eller risici.

Bankvirksomhed kan vel i dette tilfælde ligestilles med udførsel af f.eks. totalrenovering i million klassen af foreningens ejendom?

I så fald kender du domme, der nærmere præciserer hvornår "eenstemmighed blandt andelshaverne" skal benyttes?

Indlæg: 5/03/2009 11:50
af Repo
Jeg synes at det lyder rimeligt, at der først skal vedtages en ændring af formålsparagrafen, og dernæst at et forslag om låneoptagelse bliver godkendt med det flertal, som det kræver ifølge vedtægterne.

Indlæg: 18/04/2009 17:37
af koden
Jeg forstår det ikke helt...
kan denne fidus hjælpe nye foreninger med anstrengt økonomi.

F.eks. en hvor realkreditlån og kassekredit er 100%, tæt på eller mere af ejendommens værdi (valuar vurderet)?

Indlæg: 18/04/2009 20:32
af Repo
Det kan i høj grad hjælpe de nye foreninger.

Hvis gæld og ejendomsværdi i dag er ens er andelsværdien jo nul, men det kan der laves om på.

Eksempel i en ejendom med 100 boliger:

Gælden er 100 millioner og ejendomsværdien er 100 millioner.
Boligafgiften er ialt 7 millioner årligt.
Renteudgiften er på 6 millioner årligt.
Den månedlige boligudgift er på 5.833 kroner.

Foreningen vedtager nu at der skal indskydes 100 millioner i ekstra indskud. Disse indskud finansieres ved at andelshaverne udsteder et gældsbrev til andelsboligforeningen og giver pant i andelen. Renten på lånet er 6,5%, hvoraf de 0,5 % bruges til administration.

Ejendomsværdien er stadig 100 millioner og foreningen har nu yderligere et aktiv i form af tilgodehavender hos andelshaverne på 100 millioner.
Aktiverne er nu på ialt 200 millioner.

Gælden er stadig på 100 millioner, men egenkapitalen er vokset med 100 millioner, og hver lejlighed er derfor nu 1 million værd. Til gengæld skylder hver andelshaver også 1 million væk til foreningen, så andelshaverens formue er uændret.

Boligafgiften bliver nedsat med 6 millioner svarende til renterne på lånet.
Til gengæld får andelsboligforeningen en renteindtægt på 6 millioner.

For andelshaveren betyder det at han har en renteudgift i stedet for at betale boligafgift. Han sparer derfor enten 33% eller 25% af renterne eller 1.650 / 1.250 kroner om måneden afhængig af skattesatsen. Dette beløb kan han f.eks. bruge til afdrag på lånet eller anden gæld.

For foreningen betyder det, at hvis den har udlejede boliger som bliver ledige, må de sælge dem for 1 million i stedet for 0 kroner, og foreningen kan endda sælge dem 100% finansieret med et gældsbrev. Foreningen kan jo ikke miste noget, hvis de får boligen tilbage på en tvangsauktion, da alternativet var at sælge til nul kroner. Ved salg af de ledige boliger får foreningen så en høj renteindtægt i stedet for en ofte lav lejeindtægt.



Københavns Andelskasse laver gerne oplæg til foreningerne og klarer alle lånedokumenter og administrationen af lånene.