af JN » 2/07/2004 07:55
I betaler altså 3,01% af 5.452.000 kr. = 164.000 kr. i renter om året.
Hvis renten stiger 1% til 4,01 betaler I så 218.000 kr.
Altså en forskel på 54.000 kr. Ydelsen har ikke noget at gøre med det. Den er jo blot rente + afdrag. Afdraget indgår i ejenkapitalen og dermed din andelskrone. Størrelsen af afdraget er anhængig af restløbetid.
Dernæst skal du oplyse hvor stor andel din bolig har af ejendommens samlede boligareal. Hvis din bolig ex. er 100 kvm af ialt 2.000, dvs. 5%, vil din husleje ca. blive påvirket 5% af 54.000 kr. = 2.700 kr./år (225 kr./md).
Noget helt andet er at jeg synes det lyder temmelig "gamblet" at satse et så stort lån udelukkende på rentetilpasning. Der er nogen der virkelig har ville sætte afdrag i vejret for at øge andelskronen (eller er boligafgiften sat tilsvarende ned?) !! Men undersøg også om der eventuelt er sat penge til side til at imødegå rentestigning.
I vores forening har vi også et F1, men kun på ca. 30% af de samlede lån. Derudover gemmer vi "besparelsen" fra et 5% som reserve I tilfælde af renten stiger. På et tidspunkt vil reserven måske blive så stor at man kan bruge noget af den til et straksafdrag (eller lidt større årlig afdrag) på lånet, og dermed igen mindske risiko ved rentestigning (da lånet jo nu er mindre).
Så man kan sige at andelshaverne har ikke fået en billigere husleje, men til gengæld er der reserve at stå imod med - og skulle det ikke blive nødvendigt kan man blot sætte afdrag lidt op, og dermed give andelshaverne pengene lidt drypvis tilbage igen via en stigende andelskrone.
Vedr. beregningerne. Du kan iøvrigt nemt foretage dem. Se ex. nykredits hjemmeside, eller brug funktionen PMT i excel.
mvh
JN