Hej,
Jeg har købt en andelsbolig, som var rimelig forsømt, og derfor fik vi også ca. 20.000 i nedslag for nogle vurderingsrapporter. En af de ting vi fik nedslag på var, at der var brugt en ulovlig fuge ude i badeværelset.
Vi går i gang med at renovere lejligheden i midt april, der skal bl.a. rives et køkken ned, derudover skal vi lave en masse andre ting, da lejligheden virkelig trænger til det. Jeg arbejder som revisor, så vi har primært kun tid i weekenderne til at lave den. I slutningen er juni er vi næsten færdige med alle rum på nær køkken og badeværelset.
30/6-2018: Vi er gået i gang med at udskifte alle fuger i badeværelset, men har kun nået et lille stykke i den weekend.
3/7-2018: Køkkenet er blivet sat op, så vi har bestilt foreningens vvs’er til at tilslutte dvs. vand elementer i køkkenet, så det bliver gjort ordentligt.
4/7-2018: vi bliver kontaktet af bestyrelsesformanden, hun fortæller, at der er fundet et hul i vores badeværelsesgulv. Der er her tale om den ulovlige fuge, som vi ikke har nået at udskifte.
Det viser sig, at bestyrelsen har bestilt en vvs’er til at undersøge er gammelt problem med vand på kældergulvet. Så derfor har vvs’ern gået ind i vores lejlighed uden vi vidste noget om det, og har taget billeder af den ulovlige fuge, og derefter fundet ud af, at det tilsyneladende var her, at der kom vand igennem og ned på kældergulvet. Vvs’ern oplyser til bestyrelsesformanden, at der muligvis skal en murer til at lave det. Det er først her vi får af vide af bestyrelsesformanden fortæller, at man før vi købte lejligheden har haft problemerer, at der var fundet vand på kældergulvet.
Men fordi vi ikke har boet i lejligheden, så har vi heller ikke benyttet badet, derfor er der heller ikke fundet noget vand i kælderen mens vi har ejet andelsbeviset.
Bestyrelsen beder os få en murer til at tilse det, hvilket vi får gjort. I mellemtiden har vi selv udbedret fugen i hele badeværelset, og finder ud af, at det var via et vandrør, at der kom vand ned på kældergulvet. Forestil jer et badeværelsesgulv, hvor der er ført et vandrør igennem, når vandet fra bruseren ramte rørret, så løb vander via røret ned igennem gulvet og ned på kældergulvet.
Muren har nu tilset badeværelset og fortæller, at vi blot kan ligge en lille fuge på røret og så er det fint. Efter dette er gjort kommer der ikke længere vand på gulvet.
Mellem dette er vi officielt flyttet ind i lejligheden, og vi har ikke benytte badeværelset før fugen var lavet.
23/8-2018: nu får vi en mail fra administrator om, at vi skal betale for den vvs’er der har undersøgt hvor vandet i kælderen kom fra.
Jeg kan ikke se hvorfor, at vi skal betale for at bestyrelsen har sat denne undersøgelse igang, som vi ikke vidste noget om. Administrators begrundelse er, at fordi vi har fået fradrag for fugen, så skal vi betale for den undersøgelse, som var sat i gang af bestyrelsen.
Det skal nævnes, at vi ikke har været bekendt med at der var hul i fugen. Vi har heller ikke være bekendt med, at der har været fundet vand på kældergulvet før vi købte lejligheden. Vi har i god tro prioriterede vores fritid på, at få resten af lejligheden på plads før vi begyndte på badeværelset.
Mit spørgsmål er derfor om administrator og andelsforeningen kan sende denne regning videre til os?