af bayswater » 4/07/2006 17:19
Jeg har en andel i en andelsforening i en ejendom midt i Aalborg. På vores gen.forsamling i sidste uge havde vi endelig fået et skifte til valuar på programmet. En ejendomsmægler/valuar var inviteret for at fortælle om fordele og ulemper - og han kom endda med et skøn på, hvad ejendommen ville stige til efter en vurdering: fra de nuværende 15,5 millioner til 25 millioner (+/- 10%)! Det vil sige stigninger på ml. 100-150.000 pr. andel (vi er 60 lejligheder).
Det var undertegnede, der stillede forslaget om et skifte - og jeg har hele tiden mødt massiv modstand fra både formand og administrator. For knap 8 måneder siden forsøgte vores administrator (revisor) at overbevise os om, at den offentlige vurdering var så tæt på handelsvurderingen, at et skifte slet ikke kunne betale sig. Jeg VIDSTE, det ikke passede - men at vi snakkede om 10 millioner, vidste jeg dog ikke. Forslaget (om at få LAVET en valuarvurdering - herefter skal vi til en ekstrordinær gen.forsamling tage stilling til, OM vi vil bruge den nye vurdering) blev stemt for. Men kun lige akkurat. 10 beboere - primært ældre - med formand og administrator i spidsen var imod.
Vi måtte lægge ører til en del - bl.a. at vi blot var ude efter ussel mammon, var ude på at ødelægge foreningen osv. Efter min mening urimeligt - og ubehageligt. Ejendomsmægleren sagde efterfølgende, at han aldrig havde været med til noget lignende.
Hvad stiller man op!? Fordele drukner fuldstændigt i hvad der ligner et "opgør" ml. de ældre og de unge (som spiller højt osv.). Jeg kan med hovedrysten simpelthen ikke begribe, hvorfor nogen ønsker at holde ejendommens værdi kunstigt lavt - og så med hele 10 millioner!!!
12 stemte for, 10 i mod. Vi havde underskrifter med på yderligere 11 (som ikke kunne komme), men de duede åbenbart ikke. Nu håber jeg blot, vi stadig er nok, når valuarvurderingen er lavet, og vi skal stemme om, hvorvidt kører videre med den nye vurdering.
ET CIRKUS!
Kommentarer er velkomne...
/bayswater