To spørgsmål

Spørgsmål og svar bedes placeret i den af nedenstående kategorier som passer bedst.
Indlæg placeres kun i Diverse-kategorien hvis der ikke findes en anden passende kategori.
Der kan stilles generelle andelsbolig-spørgsmål til besvarelse af sitets øvrige brugere. Spørgsmål som kræver detaljeret indsigt i en konkret sag, kan ikke forventes besvaret.
Kig først om et lignende spørgsmål er besvaret i et af de over 12.000 indlæg der tidligere er skrevet.
BRUG GERNE SØGEFUNKTIONEN.

To spørgsmål

Indlægaf mimse » 25/09/2006 15:33

Jeg bor i øjeblikket i lejet lejlighed, som vi lejere nu har fået mulighed for at købe som andele. I den forbindelse har jeg to spørgsmål/problemstillinger som jeg håber jeg kan få lidt feedback på.

1.
I ejendommen er der stor forskel på hvilken husleje der betales. Dette skyldes primært, at en række af lejlighederne (ca. 10 pct) inden for de seneste år er blevet moderniseret. For mig har dette konkret medført et modernisteringstillæg på ca. 2.500 kr. om måneden, hvilket svarer til ca. halvdelen af min husleje som er på ca. 5.000 kr. i dag. Ifølge min lejekontrakt vil tillæget bortfalde efter 10 år, dvs. for mig om ca. 8 år.

Så langt så godt. Ejendommen har fået en advokat til at lave et oplæg til en andelsforening. Heri er det skitseret og beregnet at allerede udførte moderniseringer tilhører foreningen og at beboerne vil skulle betale en moderniseringsafgift, som fjernes efter ti år når moderniseringerne er afskrevet.

Som bosiddende i en moderniseret lejlighed betyder det reelt, at de to år jeg hidtil har betalt moderniseringstillæg som lejer ikke bliver taget betragtning og at jeg dermed vil kommer til at betale ca. 48.000 kr. mere (24 mdr a 2.500 kr.).

Oveni det kommer så det faktum, at min hidtidige lejer ikke har taget sig for lidt betalt, da han lavede det nye køkken og bad. Selvom der er er tale om et køkken på ca. 5 m2 og et bad på 1½ m2 (ja 1½...), så har det kostet henholdsvis 120.000 og 93.000 kr. at få sat i (hvilket er alt alt for dyrt). Med andre ord skal jeg de næste ti år starte forfra med at betale af på min modernisering på ca. 215.000 kr.

Mit første spørgsmål er derfor om det virkelig er normal procedure, at der ikke tages hensyn til de betalinger af modernisteringstillæg, der hidtil er foretaget som lejer? :smile13:

2.
Mit andet spørgsmål går på om det overhovedet er muligt, at afhænde en andelsbolig som den jeg vil kunne købe. Lidt data om lejligheden er:

2 værelser, 62 m2, beliggende i Valby tæt på Søndermarken og med nyt
køkken og bad.

Andelsværdien bliver ca. 280.000. når den skal sælges og boligafgiften er ca. 6.500 (heri de ti årige moderniseringstillæg på ca. 2.000 kr.)

Med andre ord er det ikke en helt billig pakke, men omvendt stadig en del billigere end de tilsvarende to værelses, der sælges i området som ejerlejligheder.

Men er det overhovedet muligt, at sælge en sådan lejlighed i København for tiden?

Undskyld de lange spørgsmål. Håber seriøst, at der er nogen som kender til sagerne og som vil tage sig tid til at svare :smile11:
mimse
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 25/09/2006 15:13

Tilbage til Diverse spørgsmål og svar om andelsboliger

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 12 gæster

cron