Betaling for udskiftning af sprunget radiator

Spørgsmål og svar bedes placeret i den af nedenstående kategorier som passer bedst.
Indlæg placeres kun i Diverse-kategorien hvis der ikke findes en anden passende kategori.
Der kan stilles generelle andelsbolig-spørgsmål til besvarelse af sitets øvrige brugere. Spørgsmål som kræver detaljeret indsigt i en konkret sag, kan ikke forventes besvaret.
Kig først om et lignende spørgsmål er besvaret i et af de over 12.000 indlæg der tidligere er skrevet.
BRUG GERNE SØGEFUNKTIONEN.

Betaling for udskiftning af sprunget radiator

Indlægaf EightyFour » 7/12/2008 23:45

Jeg havde for nogle uger siden en radiator der sprang i min lejlighed. I den forbindelse kontaktede jeg viceværten som gav mig nummeret til en VVS'er som kom og tog min radiator ned uden at sætte en ny op.

Jeg talte herefter med viceværten om hvem der skulle betale for udskiftning af radiatoren. Han kom så frem til, efter at have konsulteret administrator/advokaten, at dette var foreningen der skulle betale for udskiftningen. Herefter fik jeg samme VVS'er til at komme og sætte en ny op.

Jeg kontakter herfter administrator/advokaten pr. mail og får fat i bogholderen, som nu siger at jeg selv skal betale regningen og skriver bl.a.: "Viceværten har ikke bemyndigelse til at tilkalde håndværker og få store ting
lavet på foreningens vejne, det skal gå igennem bestyrelsen."

Der står i vedtægterne:
"Al vedligeholdelse inde i lejligheden påhviler andelshaveren, bortset fra vedligeholdelse af fælles forsyningsledninger (lodrette strenge) og bortset fra udskiftning af hoveddøre samt vinduer. Andelshavernes vedligeholdelsespligt omfatter også eventuelle nødvendige udskiftninger af bygningsdele og tilbehør til lejligheden, såsom f.eks. udskiftning af gulve og køkkenborde. Andelshaverens vedligeholdelsespligt omfatter også forringelse, som skyldes slid og ælde."

Dog står der i ordensreglementet:
"Foreningen dækker følgende reparationer:
(...)
- Alt vedrørende fjernvarmeanlægget."

Hvem bør betale denne regning for udskiftning af min radiator? Det skal måske lige nævnes at i mellemtiden har vi i foreningen skiftet vicevært.

På forhånd tak for svaret.
EightyFour
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: 1/03/2006 22:16
Geografisk sted: København

Indlægaf Løvendahl » 8/12/2008 12:40

Det lyder som om, at adinistrator blot mangler et par underskrifter fra det antal bestyrelsesmedlemmer som tegner foreningen. Dette er forhåbentligt blot en formsag, hvor bestyrelsen lige skal godkende beløbet/udgiften, og en udskiftning af en radiator falder efter ordlyden ind under denne vedtægtsbestemmelse. Vil bestyrelsen ikke umiddelbart efterkomme dit krav, vil jeg tro, at du med den vedtægtsparagraf og VVS regningen kan foretage en umiddelbar fogedforretning mod foreningen, men om dette er nok til at sikre din retsstilling, finder du ud af, når du anvender Rets plejelovens § 500, stk 1.
P.S. Det er altid interessant for alle at høre, hvordan et problem blev løst i sidste ende, husk derfor at skrive, hvordan problemet blev løst.

Venlig hilsen

Løvendahl
Cand.jur.


Jeg søger p.t. nye udfordringer - se mit CV på http://www.lovendahl.eu
Brugeravatar
Løvendahl
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 413
Tilmeldt: 9/11/2007 01:55

Indlægaf EightyFour » 8/12/2008 13:13

Tak for det hurtige svar :o)

Jeg har mailet med den bogholder som er ansat hos advokaten/administrator og hun skriver bare at det er vedtægterne der gælder over det som står i ordensreglementet. Dette mener du ikke kan passe?
EightyFour
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: 1/03/2006 22:16
Geografisk sted: København

Indlægaf Løvendahl » 8/12/2008 14:57

Vedtægterne gælder først og fremmest og står over ordensreglerne. Men det lyder som om, at vedtægternes udtryk: fælles forsyningsledninger er præciseret i ordensreglerne til at være alt vedr. fjernvarmeanlægget, hvis man skulle være i tvivl om, hvad fælles forsyningsledninger er.
Hvem har betalt for radiatorer, de sidste 3 gange en andelshaver har fået skiftet sin ødelagte ud?
P.S. Det er altid interessant for alle at høre, hvordan et problem blev løst i sidste ende, husk derfor at skrive, hvordan problemet blev løst.

Venlig hilsen

Løvendahl
Cand.jur.


Jeg søger p.t. nye udfordringer - se mit CV på http://www.lovendahl.eu
Brugeravatar
Løvendahl
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 413
Tilmeldt: 9/11/2007 01:55

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 8/12/2008 15:15

Som udgangspunkt skal fakturaen betales af den der har bestilt arbejdet. Som andelshaver bør man derfor undlade at bestille arbejde hos håndværkere på foreningens vegne.

Det lyder som om praksis er indskrevet i ordensreglementet, og praksis skal følges så alle andelshavere behandles ens.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg

Indlægaf EightyFour » 8/12/2008 15:48

Problemet var jo at det skulle gå lidt stærkt med at få skiftet radiatoren, da der nok ellers var sket en vandskade. Problemet er så måske efter jeg har kontaktet viceværten gav han mig nummeret på vvs'eren som jeg selv kontaktede. Står jeg så med håret i postkassen bare fordi jeg selv foretog det opkald til vvs'eren?
EightyFour
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: 1/03/2006 22:16
Geografisk sted: København

Indlægaf Løvendahl » 8/12/2008 18:16

Hvem har betalt for andelshaveres radiatorudskiftninger de sidste 3 gange? foreningen eller dem selv?
P.S. Det er altid interessant for alle at høre, hvordan et problem blev løst i sidste ende, husk derfor at skrive, hvordan problemet blev løst.

Venlig hilsen

Løvendahl
Cand.jur.


Jeg søger p.t. nye udfordringer - se mit CV på http://www.lovendahl.eu
Brugeravatar
Løvendahl
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 413
Tilmeldt: 9/11/2007 01:55

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 9/12/2008 00:06

Står jeg så med håret i postkassen bare fordi jeg selv foretog det opkald til vvs'eren?

Ja, juridisk - men i praksis bør foreningen betale.

Undersøg hvem der har betalt for andre udskiftninger, som Løvendahl
foreslår. Alle skal jo behandles ens i foreningen.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg

Indlægaf EightyFour » 9/12/2008 14:17

Jeg vil prøve at få fat i bestyrelsen, de er bare ikke lige til at få fat på altid og så vil jeg lige vende tilbage med hvordan det er gået.

Tak for hjælpen i hvert fald :o)
EightyFour
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: 1/03/2006 22:16
Geografisk sted: København

Indlægaf EightyFour » 29/01/2009 15:37

Nå, det endte så med at jeg selv måtte punge ud for den nye radiator. Administrator og bestyrelsen mente at radiatoren hører under indbo. Jeg har så bedt dem om at få præciseret reglerne nærmere.
EightyFour
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: 1/03/2006 22:16
Geografisk sted: København


Tilbage til Diverse spørgsmål og svar om andelsboliger

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster