Vi er en opgang bestående udelukkende af andelshavere (6 andelshavere).
Vi har i nogle år haft store problemer fra en psykisk syg andeshaver i samme opgang, som udtrykker sig i råben og skrigen samt kraftig smækken med døren - altsammen samtidigt og på forskellige tidspunkter af døgnet, mest dog nattetimer og tidlig morgentimer.
Vi har indsendt klage til vores bestyrelse, som har meddelt os, at sagen er gået videre. Dette er nu mange måneder siden og der er intet sket. Stadig vækkes vi på alle tidspunkter af natten af denne terror fra nævnte beboer.
Hvordan står vi egentlig i denne sag? Kan man virkelig ikke forlange, at en sådan person bliver flyttet et andet sted hen, eller skal samtlige andelshavere i opgangen virkelig bare acceptere, at forholdene aldrig vil blive bedre end det, indtil nu, længere ophold på en lukket afdeling, som denne beboer har været på for et par år siden, inden vedkommende igen kom tilbage og fortsatte sin støj-terror?
Mit spørgsmål: Hvad gør vi i denne situation?