af Løvendahl » 13/05/2010 13:06
Er entreprisekontrakten udarbejdet efter de almindelige entrepriseretlige regler kaldet AB 92, eller drejer det sig om en totalentreprise, med en hjemmelavet kontrakt?
Umiddelbart har entreprenøren ret til betaling efter kontrakten, ligesom du har ret til at modregne det der ikke er gjort færdigt. Det lugter langt væk af at han er ved at gå konkurs, og derfor vil kradse så mange penge ind som muligt, for at begunstige bestemte kreditorer eller madrassen.
Har du fået de fornødne bankgarantier, som entreprenørens bank stiller til sikkerhed for, at hvis han ikke kan fuldføre arbejder, så betaler banken for at en anden gør det? I så fald var det måske på tide at lade en advokat se på sagen, så du kan få vurderet om i skal rykke entreprenøren elle hæve samarbejdet. I forbindelse med hævelsen er det vigtigt, hvilket retsgrundlag I har udarbejdet entreprisekontrakten efter.
P.S. Det er altid interessant for alle at høre, hvordan et problem blev løst i sidste ende, husk derfor at skrive, hvordan problemet blev løst.
Venlig hilsen
Løvendahl
Cand.jur.Kontakt mig hos Justa Advokatfirma på
info@justa.dk. - tlf: 75 71 10 00