Vi har i forbindelse med køb af en andelsbolig indbetalt et ret stort beløb som sikkerhed for, at vi laver et nyt badeværelse.
Der står ikke noget som helst i vedtægterne eller i salgskontrakten om dette, kun at beløbet er indbetalt til "krævet badeværelse".
Nu har vi lavet badeværelset, men kan ikke få vores penge ud!
Den advokat, der er ansat som administrator bliver ved med at opfinde nye krav, som vi skal opfylde, før han vil udbetale os vores egne penge?!
Vi skal bl.a. indsende alle vores betalte regninger osv., fordi han skriver, at foreningen udnytter fradraget til momsen.
Hvordan i alverden kan foreningen få moms fradrag for moms, JEG har betalt med MINE penge, for varer JEG har købt? Svarer det ikke lidt til at "hugge" andre menneskers bon'er i Netto, og så indføre dem i ens eget regnskab som udgifter, man selv har afholdt...?
Desuden har jeg talt med SKAT som siger, at foreningen slet ikke kan få moms-fradrag, fordi det er en foreningen med "boligformål".
Er der nogen, der ved noget om dette, og kan hjælpe...?