Andelshaver betale for nyt gulv?

Spørgsmål og svar bedes placeret i den af nedenstående kategorier som passer bedst.
Indlæg placeres kun i Diverse-kategorien hvis der ikke findes en anden passende kategori.
Der kan stilles generelle andelsbolig-spørgsmål til besvarelse af sitets øvrige brugere. Spørgsmål som kræver detaljeret indsigt i en konkret sag, kan ikke forventes besvaret.
Kig først om et lignende spørgsmål er besvaret i et af de over 12.000 indlæg der tidligere er skrevet.
BRUG GERNE SØGEFUNKTIONEN.

Andelshaver betale for nyt gulv?

Indlægaf citizenkane97 » 30/04/2011 19:07

Jeg bor i en andelslejlighed, som jeg har haft i 18 år. Ejendommen har ca. 40 andele og er ældre (ca. 1890), men velholdt. Min lejlighed er i stueetagen.

Der er nu opstået en skade i gulvet under mit badeværelse, idet et af de bærende i-jern er angrebet af rust. Det har dels fået betonen omkring jernet til at revne, hvorved der drypper vand (formentlig fra afløbet som er lige ved siden af) ned i kælderen nedenunder, dels har det fået et stykke af badeværelsesgulvet til at hæve sig en smule, hvorved flere af gulvfliserne er gået løs.

VVS-installatør har inspiceret skaden og siger, at for at reparere skaden, skal hele badeværelsesgulvet incl. bruseniche brækkes op, rusten på i-jernet skal fjernes og jernet fugtbeskyttes, og derefter skal der lægges nyt gulv og bruseniche monteres igen.

Det vides ikke hvordan den oprindelige fugtskade er opstået.

Bestyrelsen i andelsforeningen siger nu, at udbedring af i-jernet betales af foreningen, men at det nye gulv er beboerens (dvs. min) udgift.

Kan dette passe? Gulvbelægning hører jo til indvendig vedligeholdelse, men isoleret set er der ingen grund til at skifte gulvet (de løse klinker kan let repareres). Det er kun fordi man skal ned til i-jernet og reparere dette, at udskiftning af hele gulvet er aktuelt. Kan foreningen pålægge andelshaveren at betale for reparation af en skade, som forårsages af foreningens vedligeholdelse af ejendommen?

Jeg mener at hele reparationen skal betales af foreningen, da sagen drejer sig om udbedring af selve konstruktionen af det bærende gulv.

Vores vedtægter om vedligeholdelse er relativt kortfattede, og siger blot at "andelshaveren har pligt til at vedligeholde lejligheden med maling, hvidtning og tapetsering, samt til at foretage andre vedligeholdelsesarbejder, som efter lejeloven påhviler en lejer (...). Andelshaverne skal desuden vedligeholde VVS- og el-installationer, cisterner og kummer inde i lejligheden, bortset fra centralvarmeanlæg og fælles forsynings- og afløbsledninger".

Svar og kommentarer modtages med tak.
citizenkane97
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 27/04/2011 17:07

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 2/05/2011 17:35

http://www.ejendomsadministration.nu/terrazzo.htm handler om terrazzo, men problemstillingen er den samme som du har.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg

Indlægaf citizenkane97 » 4/05/2011 14:29

Hej - tak for svar. Jeg forstår det sådan, at hvis ikke det kan bevises eller sandsynliggøres, at skaden er opstået pgra. utilstrækkelig vedligehold fra beboerens side, er det "rimeligt" at andelsforeningen betaler.

Hvad er mine muligheder, hvis bestyrelsen ikke er enig heri? Er der en klageinstans? Hvad er første retsinstans - hvis det skulle komme så vidt?

Hilsen
citizenkane97
citizenkane97
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 27/04/2011 17:07

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 4/05/2011 20:15

Første skridt må være at forsøge at tale bestyrelsen til fornuft. Du kan vise dem det link jeg postede.
De vedtægtsbestemmelser du har postet her siger at foreningen skal betale det hele. Lejere skal kun betale låse og nøgler.

Det er gratis at stille forslag til en generalforsamling, men hvis det ikke er nok kan en retssag blive nødvendig.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg

Indlægaf citizenkane97 » 31/10/2011 20:23

Hej igen
Efter lang korrespondance er det kommet frem, at den lejekontrakt, jeg som andelshaver har indgået ifm. indflytning, indeholder flg. bestemmelse under §3. Vedligehold:

"5. Har lejeren påtaget sig den indvendige vedligeholdelse af lejligheden, skal han forny tapet, hvidtning og maling så ofte, at lejligheden til enhver tid er i god vedligeholdt stand. Han skal desuden vedligeholde døre, vinduer, gulve, faste skabe og inventar, medmindre det drejer sig om nødvendig fornyelse som følge af ælde og almindeligt slid. "

Jeg har 3 spørgsmål:

1) Kan andelsboligforeningen med udgangspunkt i denne bestemmelse forlange, at andelshaver betaler for enhver skade på gulvet der ikke skyldes ælde/slid, fra gulvbelægningen og helt ned til og med den bærende betonudstøbning og armeringsjern? Eller indebærer "gulv" kun gulvbelægning og evt. afretningslag, men ikke bærende dele (etageadskillelse)?

2) Vil en skade som tidligere omtalte rustskade forårsaget af indtrængende CO2 i en ældre egendom (ca. 1890), falde ind under "ælde og almindeligt slid", og dermed friholde andelshaver for udgiften?

3) Hvis rustskaden ikke skyldes CO2 men vand fra tæret faldstamme (som utvivlsomt er foreningens vedligehold), kan man så forlange at de også udbedrer skaden i gulvet (uanset ovenstående paragraf)?

Jeg gør opmærksom på, at lejekontrakten hvor denne paragraf står, er, er en typeformular A godkendt af Boligstyrelsen, og bestemmelserne vedr. gulv i ovenstående er kursiveret.


Svar modtages med tak.
citizenkane97
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 27/04/2011 17:07

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 31/10/2011 23:58

Andelshavere er ikke lejere og det er derfor roderi med begreberne hvis andelsboligforeningen indgår lejekontrakter med andelshaverne.

Andelsboligforeningens regler skal findes i vedtægter og husorden.
Købsvilkårene fremgår af overdragelsesaftalen.

Andelsboligreglerne var engang en del af lejeloven, men det er mange år siden.

Ved stiftelse af andelsboligforeninger beholder man som regel de gamle lejekontrakter for at slippe for at skrive overdragelsesaftaler med de enkelte lejere der bliver andelshavere.

Ved stiftelse af andelsboligforeningen blev vedtaget et sæt vedtægter, som jeg mener er det gældende sæt regler. Den gamle lejekontrakt har kun til formål at fastslå navnet på andelshaveren.

Ifølge vedtægterne skal andelsboligforeningen betale.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg


Tilbage til Diverse spørgsmål og svar om andelsboliger

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster