jensgad skrev:Hej
Vi er i bestyrelsen i tvivl om hvad der økonomisk set er mest henssigtsmæssigt i forbindelse med budget til vedligeholdelse.
Vores andelsforening har 10 lejligheder, en ny valuarvurdering på 25 mil, et fastforrentet lån på 2,4mil og et indestående på 500.000kr.
Hvis andelskronen er sat konservativt kan vi vel med en vis fornuft undlade at spare op til både forudsete og uforudsete større renoveringsprojekter, men blot lade "alm. vedligeholdelse" indgå i budget og dermed i boligafgiften?
Nogle i foreningen er skræmte over at bruge af det indestående, men ingen vil vel teknisk set miste penge med mindre vi bruger mere end differencen imellem den værdi vi konservativt har fastsat andelskronen efter og den vurderede værdi?
Mvh. Jens
Det økonomisk mest hensigtsmæssige er altid at sparer op til de større renoveringsprojekter, på den måde kan man undgå for store lån og man spare renteudgifter.
Årsagen til at de fleste vælger ikke at gøre det sådan er, at selvom det er det meste økonomisk hensigtsmæssige for foreningen, så er det ikke nødvendigvis det mest hensigtsmæssige for andelshaverne. At spare op til noget om 10 år, og så selv flytter om 8 år er jo ikke så sjovt - en gave til den næste andelshaver kan man sige.
Derfor vælger man oftest at låne til renoveringsprojekter og så betale af over det renoverets levetid eks. 10 el. 30 år. På den måde kommer dem som bruge det renoverede til også at være dem som betaler for det. Dem som har det fra nyt af betaler mest og dem som har det som gammelt betaler mindst.
Men rent økonomisk, er det altså mest hensigtsmæssige at sparer op.