Side 1 af 1

Cibor 6 rente

Indlæg: 23/07/2014 23:38
af Hans79
Hej.
Er der nogen der kan give et hint om hvad der skal til for at cibor renten stiger igen.
Spørger selvfølgelig fordi jeg bor i en andelsforening med et renteswaplån baseret på cibor renten.

Re: Cibor 6 rente

Indlæg: 27/07/2014 18:28
af Admin. Jens Arentoft
Den Europæiske Centralbank har oplyst, at den vil holde renten meget lav i en længere periode for at sikre monetær stabilitet.
Spørgsmålet er så hvad banken mener med "en længere periode"

Mere økonomisk vækst og inflation kan få renten til at stige, men det ser ud til at gå meget langsomt frem.
Voldsom krig i Ukraine eller Irak kan måske få renten til at stige, mens flere sanktioner mod Rusland vil dæmpe den internationale vækst og dermed holde renten nede. Derudover er der en masse andre faktorer, der kan trække renten op eller ned.

Da den første Irak-krig startede i 1991 steg renten straks med ca. 2% og da Irakerne havde tabt nogle få uger senere, så faldt renten igen. Renterne/kurserne er blevet mere afslappede overfor krig end i 1991, så i dag vil det formentlig kræve en voldsom krig at få renten op med 2%.

Økonomer har gang på gang gættet forkert om renteudviklingen, så det bliver vanskeligt for dig at finde et svar der er bedre, end det du kan få ved at slå plat og krone.