Samlivsophævelse - Hvem har ret til at overtage boligen?

Spørgsmål og svar bedes placeret i den af nedenstående kategorier som passer bedst.
Indlæg placeres kun i Diverse-kategorien hvis der ikke findes en anden passende kategori.
Der kan stilles generelle andelsbolig-spørgsmål til besvarelse af sitets øvrige brugere. Spørgsmål som kræver detaljeret indsigt i en konkret sag, kan ikke forventes besvaret.
Kig først om et lignende spørgsmål er besvaret i et af de over 12.000 indlæg der tidligere er skrevet.
BRUG GERNE SØGEFUNKTIONEN.

Samlivsophævelse - Hvem har ret til at overtage boligen?

Indlægaf Løvendahl » 18/12/2018 22:17

Samlivsophævelse reguleres af vedtægten, som ofte blot siger, at myndighederne må bestemme, hvem af de samboende, som overtager andelsboligen. Det bliver man ikke meget klogere af, derfor dette indlæg.

Vi må derfor falde tilbage på praksis, som er en analog (loven kan ikke anvendes direkte, men sammenligneligt) anvendelse af lejelovens § 77 a. I loven står følgende:

Kan parterne ikke blive enige om en aftale, kan der, når særlige grunde taler derfor, ved dom træffes bestemmelse om, hvem af parterne der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet.

Retten skal træffe en afgørelse (dom), og I den forbindelse vurderer retten hvilke særlige grunde, som taler for, at den ene andelshaver skal have ret til at overtage den andens andel.

"Særlige grunde" kunne være, at hvis man var i gang med et studie, og at andelsboligen var købt med henblik på, at parterne var studerende og skulle have en billig studiebolig. Det taler for, at den studerende part skal overtage boligen, og hvis den er billig og ligger i nærheden af studiet, hvis den anden part har fast arbejde og nemmere har råd til en anden bolig.

Du kan selv finde på flere ”særlige grunde” til at du skal overtage andelsboligen, hvis du står i den situation. Husk - du skal overbevise en dommer, som ikke vil hører på pladder, men som vil have håndfaste fornuftige grunde, som giver mening for de fleste.

Hvis parterne ikke kan blive enige, skal de en tur fordi byretten, hvor de skal have en dom, hvor den anden part tilpligtes at anerkende, at den ene part overtager den andens andel, og afregner med denne iht. den pris som fastsættes jf. vedtægten.

Tjek om du har en retshjælpsforsikring, ellers kan du søge om fri proces.

http://www.civilstyrelsen.dk/Fri_proces/fri_proces.aspx

Jeg håber, at dette indlæg var til hjælp.
P.S. Det er altid interessant for alle at høre, hvordan et problem blev løst i sidste ende, husk derfor at skrive, hvordan problemet blev løst.

Venlig hilsen

Løvendahl
Cand.jur.


Kontakt mig hos Justa Advokatfirma på info@justa.dk. - tlf: 75 71 10 00
Brugeravatar
Løvendahl
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 414
Tilmeldt: 9/11/2007 01:55

Tilbage til Diverse spørgsmål og svar om andelsboliger

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 9 gæster

cron