“Hemmelige” vedtægter = kontrakt-svig?

Spørgsmål og svar bedes placeret i den af nedenstående kategorier som passer bedst.
Indlæg placeres kun i Diverse-kategorien hvis der ikke findes en anden passende kategori.
Der kan stilles generelle andelsbolig-spørgsmål til besvarelse af sitets øvrige brugere. Spørgsmål som kræver detaljeret indsigt i en konkret sag, kan ikke forventes besvaret.
Kig først om et lignende spørgsmål er besvaret i et af de over 12.000 indlæg der tidligere er skrevet.
BRUG GERNE SØGEFUNKTIONEN.

“Hemmelige” vedtægter = kontrakt-svig?

Indlægaf Sebalistic » 11/11/2020 14:45

Hej med jer,

Jeg står i den lidt specielle situation, at de vedtægter jeg har underskrevet min købsaftale på baggrund af, tilsyneladende ikke har stemt overens med de faktiske vedtægter.

I 2017 underskrev jeg min købsaftale, hvor der af den fremstod, at “Andelen overdrages med overtagelse d. xx 2017 til køber, idet køber er indforstået med at indtræde i de samme rettigheder og forpligtelser, som påhviler medlemmerne i henhold til andelsboligforeningens vedtægter”

Af de udleverede vedtægter fremgik det, at man havde ret til at fremleje sin andel, såfremt man ønskede at afprøve et kæresteforhold. I 2019 blev der fremsendt en skrivelse vedrørende procesændring ift. fremleje, da man (åbenbart) havde ændret denne vedtægt i 2013, hvor man havde fjernet den formulering, der gjorde ovenstående muligt. Man havde tilsyneladende ‘glemt’ at skrive denne ændring ind i vedtægterne, hvorfor det først blev gjort i 2019. På baggrund af det, er min forespørgsel på fremleje blevet afvist.

Af vedtægterne fremgår det (selvfølgelig) at en hver vedtægtsændring skal ske gennem en afstemning ved en generalforsamling – hvilket i denne forbindelse åbenbart også blev gjort, i 2013. Men af min købsaftale fremgår det klart og tydeligt, at jeg indtræder i foreningen med de rettigheder, som vedtægterne foreskriver – og i de vedtægter jeg fik udleveret, har jeg som sagt ret til at fremleje min bolig – og da der ikke er blevet afholdt nogen generalforsamling, hvor der er blevet stillet forslag til ændring af den omtalte vedtægt, har jeg ikke haft mulighed for at stemme for og imod, hvorfor jeg ikke anser denne (nu pludseligt effektuerede) vedtægtsændring som værende gældende for mig, jf. (også daværende) udleverede vedtægter. Dette har jeg påpeget over for bestyrelse og administrator, men de lader ikke til at ville svare mig nu.

Har jeg ret? Såfremt de fastholder min afvisning, er det i så fald ikke kontrakt-svig?
-At den daværende bestyrelse ikke har formået at fremsende de korrekte vedtægter, skal vel ikke ligge mig til last, nu når købsaftalen siger, at man indtræder i foreningen på baggrund af de vedtægter, jeg nu en gang har haft tilgængeligt? Man skal vel for søren have adgang til alle foreningens vedtægter, ved underskrift, for at vide, hvad man siger ja til?

Med venlig hilsen
Sebastian
Sebalistic
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 11/11/2020 14:43

Re: “Hemmelige” vedtægter = kontrakt-svig?

Indlægaf sfb » 15/11/2020 17:48

hej.
Du skriver.:
Af de udleverede vedtægter fremgik det, at man havde ret til at fremleje sin andel, såfremt man ønskede at afprøve et kæresteforhold.

Efter min opfattelse er dette ikke lovligt. men---men du har ret til at udleje i to år på vilkår ifg andelsboligloven.
Det kan aldrig være kontrakt- svig .Ved en sag vil det blive påstand mod påstand da du selv har pligt til at undersøg om du har modtaget de rette oplysninger.
venligst
sfb
sfb
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 215
Tilmeldt: 6/01/2011 16:27
Geografisk sted: kerteminde


Tilbage til Diverse spørgsmål og svar om andelsboliger

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 12 gæster

cron