Side 1 af 1

andelskøb af studerende :smile42:

Indlæg: 21/07/2004 20:19
af ditte_louise
er der nogen som har erfaring med andelskøb når man er studerende? jeg er studerende og har stadig 5 år endnu. jeg overvejer at købe en andelsbolig, men vil høre om det overhovedet kan lade sig gøre når man er studerende? kan det rent økonomisk løbe rundt? og hvad kan man forvente at den månedlige udgift vil løbe op inkl. lån? takker for hjælpen

Indlæg: 22/07/2004 09:59
af Repo
En studerendes økonomi sætter jo sine naturlige grænser for hvad der er råd til. Her er en artikel om et projekt, som jeg mener ikke er passende for studerende. http://www.jp.dk/kp:aid=2519478:fid=10414/.

Hvis ikke du allerede modtager studielån, kunne en metode være at søge lån, og bruge den månedlige udbetaling som afvikling af et andelsboliglån.
Det svarer til, at du kan afvikle et lån med 15 års afvikling på ca. 275.000.
Du skal selvfølgelig være opmærksom på, at du efter studiet så skal afvikle studielånet, men til den tid får du forhåbentlig et vellønnet job :smile2:

Du skal nu "bare" finde en andelsbolig som koster mindre end 275.000 med en boligafgift, som du har råd til i dit budget.

Indlæg: 23/07/2004 03:30
af LHK
Hej Ditte

Det er svært at sige, om det er fornuftigt for dig at købe en andelsbolig. Det kommer helt an på din privatøkonomi, boligens pris, boligafgiften og foreningens budgetter (f.eks. lånetyper).

Regel nr. 1: Hold dig langt væk fra nybyggeri, hvor ejendommen er financieret igennem rentetilpasnings- og pauselån.

Andelsboliger er en god mellemting mellem lejeboliger og ejerboliger. De er (som regel) væsentlig billigere end ejerboliger og man får langt mere indflydelse som andelshaver, end man gør som lejer.

Se her:

http://www.jp.dk/kp:aid=2514398/

Der tilbydes allerede nu pauselån (3 årige) til køb af andelsboliger, selvom bankerne endnu ikke kan opnå pant i andelsbeviserne (man ejer reelt ikke boligen, men en andel i foreningens formue med ret til at bebo en bestemt lejlighed). Der træder en ny lov i kraft pr. 1/1-2005, som giver mulighed for pantsætning af andelsbeviser. Det vil helt sikkert medføre, at bankerne tilbyder bedre og flere typer lån til køb af andelsboliger, når de på det tidspunkt kan opnå sikkerhed (længere løbetid, lavere rente, flere typer lån).

Hvis du kun har et par år tilbage af studiet og føler dig sikker på, at din økonomi bliver forbedret væsentlig derefter, kan du eventuelt købe en andelsbolig med et pauselån på 3 år (fastrente - for guds skyld - og din pengepungs), hvis du vurderer, at du kan sidde rimeligt i det indtil da.

Begynd at søg en bolig hurtigst muligt. Hvis du vil søge i hovedstadsområdet, så er udvalget meget begrænset og de fleste, der sælger deres bolig frit tager desværre sorte penge "under bordet".

Held og lykke med jagten på boligen!

Mvh, Lasse

Indlæg: 19/10/2004 14:09
af Salttoft
Du skriver noget om et Pauselaan i 3 ar, hvem er det der tilbyder det? Jeg er lige blevet tilbudt en A/B lejlighed, sa det kunne jeg da godt vaere interesseret i :smile11:

Jeg haaber at hore fra dig...

MVH

Salttoft