Side 1 af 1

Hvad kan man gøre

Indlæg: 20/10/2004 19:14
af Nysgerrig
I vores andelsforening har vi nogle vedtægter der regulerer antallet af lejligheder een person kan råde over. Det er således kun muligt at eje en andel i foreningen.

En af vore andelshavere har i mange år haft sin lejlighed og har så giftet sig med en anden andelshaver i samme forening. Der er nok ikke den store tvivl om at den pågældende har bibeholdt sin folkeregisteradresse i sin egen lejlighed, ligesom der hos alle andre i foreningen heller ikke hersker tvivl om at vedkommende rent faktisk bebor en anden lejlighed med sin ægtefælle.

Med den fortvivlende boligsituation i københavn, er det manges holdning, at det er uhensigtsmæssigt at vedkommende råder over flere lejligheder. Ydermere er ovenstående jo også med til at begrænse antallet af hænder i forbindelse med arbejdsdage osv.

Er der noget i nogen lov, udover vedtægterne som vi ikke kan benytte i dette tilfælde, der kan bruges til at tvinge et salg igennem?

Re: Hvad kan man gøre

Indlæg: 21/10/2004 08:21
af JN
Ja det kan være belastende sådan en situation men spørgsmålet er om han rent faktisk bebor lejligheden. Hvis han bor hos konen og lejligheden blot står tom (ubrugt) strider det jo mod bopælspligten og han kan ekskluderes på den baggrund. Problemet er blot at bevise det. Det er svært.
Hvis han stadig har folkeregister adr. (anmod registeret om en attest, den konster kun 50-100 kr for at få det på det rene), skal man jo næsten video overvåge hvor han kommer og går, og stadig er det svært at bevise.

Umiddelbart vil jeg sige, at har han stadig folkeregister adr. på sin oprindelige bopæl er der ikke meget at gøre. Omvendt, hvis han ikke har, kan I komme efter ham for brud af bopælspligten.