Side 1 af 1

Lejere vs. blandede lejemål og erhverv.

Indlæg: 27/10/2004 22:53
af Gunnar N.
Vi står foran at skulle stifte (muligvis!) en andelsboligforening.

I ejendommen er der både klubværelser, erhverv, rene boliglejemål, boliglejemål med tilladelse til erhverv, og endelig lejemål med både bolig og erhverv.

Det er det sidste jeg gerne vil vide noget om.

Vi har én lejlighed hvorfra der drives erhverv og samtidig er der en mindre del af lejligheden, der anvendes som bolig. Men, denne del af lejligheden er udlejet.

Den/de personer der har "hovedlejekontrakten" bebor ikke selv lejligheden og har aldrig gjort det, og vil heller ikke komme til det fremover.

Nu er spørgsmålet så om det er rigtigt at tage disse mennesker med i gruppen af andelshavere, når ikke de øvrige erhvervslejemål bliver tilbudt det samme?

Så vidt jeg har forstået de almindelige standardvedtægter, er det en betingelse, at man selv skal bebo et lejemål i ejendommen for at komme i betragtning som andelshaver ved stiftelsen af en andelsboligforening.

Kan nogen her hjælpe mig med dette spørgsmål?

Indlæg: 28/10/2004 10:22
af HansL
Ifølge lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, §2 stk. 2, er det kun lejere af rene erhvervslejemål, samt viceværtlejligheder, der kan udelukkes fra at blive tilbudt medlemsskab af andelsboligforeningen. Lejeren af det blandede lejemål skal således have tilbud om køb af det pågældende lejemål på andelsbasis.

Jeres situation er lidt speciel, men det vil være rimeligt at lave en overgangsordning, hvor den nuværende lejer får dispensation til at fortsætte med udlejning på de nuværende vilkår, men tilladelsen skal ikke gælde for kommende andelshavere i det pågældende blandede lejemål. Hvis den nuværende lejer ikke vil være andelshaver, vil I jo formentlig heller ikke kunne ændre på de nuværende vilkår mht. udlejning af beboelsesdelen.

Indlæg: 28/10/2004 11:47
af Gunnar N.
Tak for svaret.

Skal det så forstås således, at vedtægtsbestemmelserne vedr. hvem der kan optages i en andelsboligforening ved stiftelsen ikke gælder for blandede bolig- og erhvervslejemål?

I det forslag til vedtægter vi har modtaget står der:

"Som medlem kan optages enhver, der ved stiftelsen af foreningen bebor ejendommen, herunder personer, som med bestyrelsens godkendelse samtidig med optagelsen indflytter i en bolig i foreningens ejendom."

og

"Ved udtrykket beboer forstås, at andelshaveren benytter lejligheden til helårsbeboelse for sig og sin husstand."

og

"Hver beboer må kun have én bolig i foreningen og er forpligtet til at bebo boligen."

Det blandede bolig- og erhvervslejemål der hersker tvivl om, er en klinik som lejer har haft i snart 20 år. På intet tidspunkt har lejer, eller dennes husstand, beboet lejemålet.

Derudover findes der også en en bestemmelse i lejekontrakten om, at lejer må overdrage lejemålet én gang på nærmere fastsatte vilkår, og lejer får i et senere tillæg til lejekontrakten ret til at fremleje en del af lejemålet til beboelse.

Hvordan kan et sådant lejemål være at sidestille med de øvrige boliglejemål? Jeg ville umiddelbart mene, at lejemålet nærmere hører hjemme blandt erhvervslejemålene.

Dertil kommer så, at flere af de andre rene erhvervslejemål gerne vil være med som andelshavere, og de kan ikke forstå hvorfor dette ene lejemål kan komme med, når de ikke kan.

Indlæg: 28/10/2004 12:53
af HansL
Efter at jeg har læst dit spørgsmål igen, må jeg sige, at jeg nu er kommet i tvivl.

Måske kan andre komme med et bud?

Indlæg: 28/10/2004 20:45
af Gunnar N.
Jeg har et tillæg til hvad jeg har skrevet ovenstående.

Det fremgår af den oprindelige lejekontrakt, at lejemålet må benyttes til beboelse/klinik.

I et tillæg til denne lejekontrakt, underskrevet ca. 1 måned senere, fremgår det at:

"Lejeren har ret til at overdrage lejemålet en gang, mod et tillæg på 15% af den til enhver tid gældende leje. Lejeren har ret til at fremleje en del af lejemålet til beboelse."


I endnu et tillæg til den oprindelige lejekontrakt, underskrevet ca. 2 år senere, fremgår det at:

"Lejeren har ret til at optage en kompagnon i sin virksomhed. Såfremt denne kompagnon på et senere tidspunkt skal overtage lejemålet, vil dette være at betragte som den ene gang, lejemålet kan overdrages.

I øvrigt ratihaberes lejekontraktens bestemmelser i alle ord og punkter."


Endelig fremgår det af den oprindelige lejekontrakt, at der betales en særlig afståelsesafgift.

Sådanne betingelser er vel ikke almindelige for boliglejemål.

Så vil jeg også gerne spørge om hvad der er normen ved stiftelsen af en andelsboligforening. Er det ikke normalt, at de lejere der kan komme i betragtning som andelshavere, har kendskab til de øvriges lejekontrakter?

Det ville egentlig være rart at vide om der gælder særlige betingelser for de enkelte lejemål, allerede inden man når til den stiftende generalforsamling. Det har vel også betydning for udformningen af foreningens vedtægter.