Vi er ved at sælge vores lejlighed, og den bliver derfor vurderet. Vurderingsmanden finder flere fejl. bl.a. nogle gulvbrædder som skal skiftes. Vi forklarer, at disse var i samme stand, da vi overtog lejligheden for ca. 5 år siden, gulvet er blevet slidt pga. en kontorstol uden underlag. Nu bruges værelset som børneværelse og de rer ingen kontorstol.
Ligeledes er der en kontakt, iflg. elektrikeren skal skiftes, da den er "brændt over", og derfor er svær at trykke på.
ydermere er der et ulovligt nedsænket loft.
Fælles for alle fejlene er, at de var der da vi overtog lejligheden, men ikke fremgik af salgsaftaler eller lignende. Vi opdager derfor først nu fejlene, og føler os ærlig talt temmelig snydt over at det er os, som kommer til at hænge på den, da vi jo har købt lejligheden i den tro, at alt var iorden.
Da vi overtog lejligheden var det bestyrelsen som selv stod for vurderingen af lejlighederne, nu har foreningen hyret en vurderingsmand. Jeg synes at det er urimeligt, at vi kan straffes for noget vi ikke har været vidende om. Da vi købte lejligheden, fremgik det ikke af salgsaftealen at gulvet eller stikkontakten skulle skiftes. Ej heller at loftet var ulovligt. Det eneste der dengang stod i aftalen var, at køber var opmærksom på et ulovligt træloft, hvilket vi accepterede, og snerehen fjernede.
Mine spørgsmål er:
1. Er det mig som sælger der skal betale for disse mangler, da det jo faktisk er bestyrelsen som ikke har gjorde deres arbejde ordentligt, da jeg overtog lejligheden?
2. Er en bestyrelse ikke forpligtet på at følge alm. regler for salg af boliger, og dermed ansvarlige for de fejl og mangler de laver?
3. Hvad er mulighederne for at drage bestyrelsen til ansvar ?
silversmurf