af Løvendahl » 8/06/2008 13:39
Det er ulovligt at tage nogen form for gebyr medmindre det er vedtaget på en generalforsamlingen, og ordret står i vedtægterne.
Jeg ville ALDRIG betale nogen form for gebyr, som en bestyrelse vilkårligt har fundet på, bestyrelsen burde selv få en dummebøde!
[font=Comic Sans MS]En lille historie fra min fortid.[/font]
Jeg var engang med i en almen boligforenings bestyrelse, og i forbindelse med planlæggelsen af en arbejdsweekend vedtog et flertal i bestyrelsen, at dem som ikke møder op skal betale 100,- i bøde. Thi det var mange penge dengang.
Jeg påpegede at det var et ulovligt gebyr, som ikke fremgår af vedtægterne, og hvis forslaget blev vedtaget og ført ud i livet, ønskede jeg ikke at være del af bestyrelsen.
Forslaget blev vedtaget, og jeg trak mig ud af denne verdensfjerne bestyrelse. Forslaget var meget upopulært, og hvor end bestyrelsen efterfølgende vendte og drejede sig kunne den høre Fenrisulven glamme. Og da jeg ved næste generalforsamling stillede op, blev jeg valgt til formand uden modkandidater.
Nu havde jeg magten til at vise, at en arbejdsweekend ikke er en sur pligt, som en bonus man fik af systemet efter en 60 timers arbejdsuge i et kommunistisk arbejdskollektiv i det tidligere DDR.
Et fællesrum skulle renoveres, males mm. Jeg indhentede tilbud fra håndværkere, og det ville koste ca. 30.000 at få dem til at udføre opgaven (det var arbejdslønnen som kostede).
Vi købte selv materialerne for ca. 5.000,-, hængte plakater op, hvor beboere kunne tilmelde sig på et hold og komme arbejde nogle timer i løbet af dagen. Der var superlægger forplejning fra gry til kvæld med alt i drikkevarer, madvarer osv.
Og da vi var færdige lørdag aften, holdt vi en fest, som er Valhalla værdig, med mad udefra, alt ad. libitum osv. Vi brugte godt 10.000,- på beboerne, med havde samtidigt sparret halvdelen (ca.15.000,- i alt), hvis vi skulle have brugt en maler.
Betingelsen for at være med i festen er jo, at bare én fra husstanden giver et lille nap med i løbet af dagen. Og det, at vi annoncerede om fællesfesten og dens overdådighed betød, at alle som havde mulighed herfor ville være med. Festen var fantastisk.
Tænk, at man kan blive populær på at afholde arbejdsweekend!
De bedste hilsner
Løvendahl