af HansL » 21/09/2004 23:55
Hvis du ikke kan varme boligen op til normal stuetemperatur (hvilket jeg ikke kan definere helt præcist), fordi varmeanlægget er utilstrækkeligt eller ikke er tændt, så må der foreligge en mangel ved boligen. Selv om det drejer sig om en ejerlejlighed, så vil jeg mene, at du skal bruge lejelovens § 11, som handler om mangler ved det lejede, og mangler ved vand- og varmeforsyning mm., idet det jo er en fælles forsyning fra ejerforeningen til alle lejlighederne. Om du kan forlange at få penge tilbage kan jeg ikke sige, og det er måske heller ikke den bedste idé at du selv skaffer dig adgang med fagfolk til fyringsanlægget for at få varmen koblet på. Du risikerer bare at gøre situationen værre for dig selv. Men du kan da bruge lovparagraffen som et argument til at få ændret tingene, og du kan skrive til bestyrelsen og foreslå, at der skal opvarmes f.eks. fra 1/9 til 1/6, eller hvad du nu synes. Om nødvendigt må du læse i vedtægterne, hvad der skal til for at du kan få afholdt en ekstraordinær generalforsamling om emnet.
Venlig hilsen
HansL