Vi bor i en ejerlejlighed i en forening med ca. 20 lejligheder.
Vores lejlighed er klart den koldeste bl.a. grundet gavlvæg og placering under taget, MEN ikke mindst grundet revner i facaden, hvilket gør at vi ikke kan varme op til mere end 19 grader selv med det milde vejr der var i efterårsferien.
Vi har netop modtaget varmeregnskab hvor det fremgår at vi trods kun 51 m2 betaler langt mere end selv 10-15 m2 større lejligheder. Gennemsnittet på 17 lejligheder med få i samme størrelse og mange større er omkring 4.450,- om året og vores ligger som den eneste højt med 7.200,- til trods for vi sammen med en anden lejlighed har den største reduktion grundet beliggenhed.
Vi kan forstå at reduktionen er beregnet på baggrund af størrelse og kold beliggenhed men IKKE på baggrund af varmetab pga. af revner i facaden.
Og så til spørgsmålet;
Er der mulighed for at få en større reduktion da formålet med en reduktion til kolde lejligheder må være det samme uanset det skyldes kold beliggenhed eller kulde grundet dårlig facade??
Vi tænker på med tilbagevirkning samt resten af 04 da facaden står for at blive renoveret og isoleret.
Vi har haft lejligheden under 2 år.
Med venlig hilsen
J