af erask » 4/04/2013 16:17
Min mor er for nylig død. Jeg ejer hendes lejlighed sammen med hende men kun hun boede i den. Nu arver min søster min mors del af andelen. Pga swap-problematikken tabte min mor sit indskud på ca. 700.000 og andelen har pt en værdi af 0 kr. Foreningens økonomi er dårlig men foreningen overlever efter aftale med kreditor ihvertfald de næste 10 år. Ikke før renten stiger markant får andelen værdi igen. Vi vil i familien gerne beholde lejligheden til senere brug eller salg når værdien stiger igen, men hvordan gør vi bedst det? Har læst de mange triste historier om hvordan lejere har anmeldt lejeniveau til huslejenævnet og fået medhold, med lavere leje til resultat. Vi ønsker ikke andet end at udleje til boligafgiftens pris, altså at få udgiften dækket,men kan man der ligeledes komme i klemme, og dermed alene opnå at det koster penge månedligt at beholde den? Der er tale om en virkelig god lejlighed på Frederiksberg, som er renoveret med nyt køkken og bad.