af Løvendahl » 6/06/2008 01:57
For det første, NEJ, der er ingen risiko for at bestyrelsens tolkning er blevet til praksis, i følgende 2 sager blev bestyrelsen dømt for ikke at fortolke vedtægterne ordret, men efter deres egne ønsker og idéer.
U.1979.952Ø
Medlemsret til andelsboligforening ophævet med urette. Krav på erstatning for rentetab.
Ifølge vedtægterne for en byggeforening B skulle medlemmerne selv bebo deres andelslejligheder og i tilfælde af overtrædelse fortabte de deres medlemsret. Efter at fru A med bestyrelsens godkendelse havde erhvervet en lejlighed, fortrød hun købet og videresolgte efter nogle dages forløb lejligheden til K. Da B nu gjorde gældende, at fru A, der ikke var flyttet ind i lejligheden, havde fortabt sin medlemsret, deponerede K restkøbesummen på en bankkonto til anfordringsrente. Under en af B mod fru A anlagt sag fandtes nævnte vedtægtsbestemmelse ikke anvendelig på forholdet, hvorfor der blev givet fru A medhold i, at hendes medlemsret ikke var fortabt, og at B skulle godtgøre hende det rentetab, hun havde lidt vedrørende den deponerede restkøbesum.
Og sagen
Ugeskrift for retsvæsen. 2006.83 Østrelandsretsdom
Eksklusion af medlem af andelsboligforening var uberettiget, da vedkommende trods udtrykkelig anmodning herom ikke havde fået sin sag behandlet på generalforsamling
Bestyrelsen for en andelsboligforening vedtog den 25. marts 2003 at ekskludere medlem M af foreningen, fordi M efter bestyrelsens opfattelse var fraflyttet sin lejlighed, hvorfor M ikke opfyldte § 2 om bopælspligt i vedtægterne for andelsboligforeningen. Af vedtægternes § 8 fremgik, at bestyrelsen i tilfælde af misligholdelse af betaling af boligafgiften kunne udsætte medlemmet af den medlemmet tilhørende lejlighed, og at samme følger indtrådte, såfremt et medlem fraflyttede sin lejlighed, uden at medlemmets andel var overdraget til et nyt medlem. Den 1. april 2003 meddelte M's advokat bestyrelsen, at eksklusionen ønskedes prøvet på en generalforsamling. Herpå reagerede bestyrelsen ikke. Landsretten anførte bl.a., at bestyrelsen ifølge de vedtægter, som generalforsamlingen havde vedtaget, ikke var enekompetent til at træffe afgørelse efter vedtægternes § 8. Da afgørelsen om M's eksklusion af foreningen var af indgribende betydning for M og forudsatte en vurdering af, om M kunne anses for fraflyttet og således ikke længere opfyldte kravet om bopælspligt, fandtes M at have krav på, at afgørelsen blev behandlet på en generalforsamling, hvortil hun blev givet adgang med mulighed for at fremføre sine synspunkter.
Til gengæld vil enhver andelshaver løbe panden mod en mur, uanset hvad vedtægten siger, hvis andelshaveren er fraflyttet i mere en 1 år og 11 mdr. Den næste dom viser, hvor grænsen går, når en andelshaver ønsker at afprøve et parforhold:
A var indehaver af en andel i Andelsboligforeningen T med tilhørende ret til at bebo en af lejlighederne i ejendommen. Ifølge T's vedtægter kunne en andelshaver med bestyrelsens godkendelse helt eller delvis fremleje eller udlåne sin bolig i samme omfang, som en lejer kan efter lejeloven. I oktober 1999 flyttede A med sin familie til Dronningmølle. A fremlejede sin lejlighed i 1 til 2 år til TT, hvilket blev godkendt af bestyrelsen. Efter ca. 1 år blev lejligheden fremlejet i 11 måneder til JF. Fremlejekontrakten blev underskrevet den 31. oktober 2000, men først forelagt bestyrelsen i marts 2001. Den 4. maj 2001 meddelte T's bestyrelse, at man ikke kunne godkende fremlejeforholdet til JF, og den 10. juli 2001 meddelte bestyrelsen, at den omstændighed, at fremlejeforholdet til JF var indledt uden tilladelse, var en så grov misligholdelse, at det berettigede til eksklusion af A. Bestyrelsen rejste påkrav om, at A inden 14 dage skulle genoptage beboelsen af lejligheden. I modsat fald måtte han forvente at blive ekskluderet. Den 17. juli 2001 meddelte A, at han, efter vedtægternes bestemmelse herom, ved bytte ønskede at overdrage sin andel til sin broder B, der havde en halvpart af en andelsbolig, hvori B's tidligere kæreste nu boede alene. Den 7. august 2001 besluttede T's bestyrelse at ekskludere A. T's bestyrelse var berettiget til at nægte godkendelse af fremlejeforholdet til JF, da A's fravær ikke længere kunne anses for midlertidigt og ikke skyldtes omstændigheder, som efter lejeloven berettiger til fremleje, samt da forholdet var påbegyndt uden tilladelse. A havde heller ikke været berettiget til at bytte sin lejlighed med B, idet A alene havde til hensigt at bebo denne lejlighed, hvor han kun havde en soveplads, i kortere perioder, hvor det ikke var muligt at tage til bopælen i Dronningmølle. Eksklusionen af A, der ikke havde efterkommet påkravet, var herefter lovlig.
Hvis jeg var dig, vil jeg gå ud og finde en lejer og lave en lejekontrakt i overensstemmelse med vedtægtens § 11. Jeg vil fremsende lejekontrakten med dokumentation på at lejer er likvid og ustraffet. Og samtidig vil jeg i mit følgebrev skrive, at bestyrelsens praksis ikke var kendt, da du overtog andelsboligen, og heller ikke fremgår klart af vedtægterne. Derfor henviser du til ovenstående to landsretsdomme, som klart viser, at hvis bestyrelsen tilsidesætter vedtægten ved selv citat: at det er bestyrelsen der suverænt fastsætter fremlejeperioden, indenfor en maksimal længe på 2 år. Citat slut. så vil bestyrelsen pådrage sig et erstatningsansvar, både for tabt leje mens sagen behandles af retten, samt alle sagens omkostninger. Såfremt bestyrelsen ikke indenfor 3 uger har godkendt lejeaftalen, vil den overgå til din advokat og retslig godkendelse. Manglende godkendelse af lejer er chikane, ligesom vilkårlige bestemmelser til lejekontrakten også er det, hvis de ikke klart og ordret fremgår af vedtægten!
Du ser frem til en godkendelse indenfor 3 uger fra dags dato.
Bestyrelsen må bide i det sure æble, og skylde efter med fornuftens kolde kildevand.
Når sagen er løst, vil du så ikke være sød at skrive, hvordan det gik?
De bedste hilsner
Løvendahl