Fremlejeperiodens ophør

Emner om udlejning af andelsbolig, lejekontrakter, lejens størrelse og andelsboligforeningens lejere.

Fremlejeperiodens ophør

Indlægaf Skovko » 2/03/2004 13:36

Hej Jens

Allerførst tak for et kongeforum ... der er virkelig mange brugbare spørgsmål og svar. I min gennempløjning af disse er jeg dog ikke stødt på noget, der kan kaste lys over den situation, som jeg sidder med.

Situationen er som følger:
Jeg har en veninde som, grundet studieophold i udlandet, har fremlejet sin andelsbolig. På den lejekontrakt hun oprettede med dem, som har beboet lejligheden i de meget omtalte lovlige 2 år, havde hun anført, at fremlejen gjaldt til ultimo februar i år. Lejerne er i øvrigt lige flyttet ud, så ingen ko på isen dér. Sagen er nu den, at hun først dimitterer i midten af maj, og derefter ikke har taget stilling til præcis hvornår hun vender hjem. Bestyrelsen har godkendt, at lejligheden står tom fra marts-juni ... altså 4 måneder. Der er nu opstået mulighed for at hendes lillebror kan flytte ind i den nu tomme lejlighed, og når hun så vender hjem, skal de begge bo der. Imidlertid har bestyrelsen nu besluttet at ændre vedtægterne, så hvis ikke andelshaver selv bebor lejligheden efter fremlejeperiodens udløb, har foreningen lov at sælge lejligheden til én fra ventelisten. Min veninde har en lillesøster i samme boligforening - hvorfor det er interessant vil fremgå af mine spørgsmål.

Spørgsmålene er som følger:
- Kan bestyrelsen beslutte ændringer i vedtægterne, som åbenlyst går ud på at stille min veninde i en situation, hvor hun bliver nødt til at sælge?
- Kan bestyrelsen nægte hendes lillebror at flytte ind i lejligheden indtil hun selv kommer hjem, og kan bo sammen med ham?
- Kan hun, for at omgå ændringen af vedtægterne - hvis ændringen i øvrigt holder vand - bytte lejlighed med sin søster, alternativt sælge indbyrdes?

Det er en lang beskrivelse, og mange spørgsmål, men jeg håber den finder vej til dig, og ser frem til at modtage et svar. I sagens natur er vi lidt pressede rent tidsmæssigt, og jeg er lidt hæmmet af ikke at have adgang til vedtægterne, men jeg vil hjælpe min veninde da hun er mig meget kær, og har påtaget mig at undersøge hendes muligheder.

På forhånd tak

Dbh
Geert
Skovko
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 2/03/2004 13:07

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 2/03/2004 22:11

Kan bestyrelsen beslutte ændringer i vedtægterne

nej, men det kan generalforsamlingen.

2. Det kommer an på hvad foreningens vedtægter siger.

3. Det kommer an på hvad foreningens vedtægter siger.

Du må derfor fremskaffe vedtægterne og læse dem grundigt igennem.
Jeg kan ikke tilbyde svar på spørgsmål som kræver gennemlæsning af konkrete vedtægter.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg

Indlægaf anjaboye » 17/03/2004 07:17

Jeg vil hore hvad lovgivningen er vedr. udleje af vaerelse for andelslejligheder naar der ikke er vedtaegter paa samme. Jeg udlejer et vaerelse i min 3v og har i den forbindelse faaet naboen paa nakken. Administrator siger at jeg skal have bestyrelsens godkendelse dertil. Kan det virkelig passe? Vi har kun vedtaegter vedr. fremleje men jeg fremlejer jo ikke da jeg selv bruger de to andre vaerelser.
anjaboye
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 17/03/2004 07:11

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 18/03/2004 20:07

Du foretager delvis fremleje.
I normalvedtægten http://www.ebst.dk/download/betankning/ ... /bil03.pdf findes bestemmelse om udlejning af værelser i § 12.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg


Tilbage til Udlejning og lejere

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 7 gæster

cron