Andelsbolig bruges som hotel

Emner om udlejning af andelsbolig, lejekontrakter, lejens størrelse og andelsboligforeningens lejere.

Andelsbolig bruges som hotel

Indlægaf Thomsen » 25/06/2009 22:29

Hej andeleksperter,

I en ny bestyrelse har vi kendt en fremleje ugyldig og nu nægter lejeren at flytte ud.

En andelshaver har fremlejet til en ejendomsmægler uden at bede om godkendelse hos bestyrelsen. Ejendomsmægleren bruger boligen som hotel for skiftende hold turister henover sommermånederne.

Bestyrelsen har ikke godkendt fremlejen og har bedt andelshaveren om at have lejligheden ryddet 1. juli samt meddele ejendomsmægleren at kontrakten er ugyldig.

Ejendomsmægleren nægter imidlertid at anerkende dette og vil ikke ophøre med sin sikkert lukrative forretning da han mener at have en gyldig kontrakt med andelshaveren.

Andelshaveren står til eksklusion hvis ikke der rettes op på forholdene altimens ejendomsmægleren har en interesse i at lade tiden gå så indtjeningen kan fortsætte.

Vi vil gerne hjælpe andelshaveren med at få ejendomsmægleren smidt ud og har et par tanker i den retning, men hvad siger I?

Hvordan står andelshaveren, bestyrelsen og 'lejeren' i denne sag? Og har bestyrelsen nogle muligheder for hurtigt at få smidt lejeren på porten?


mvh
Thomsen
Thomsen
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 25/06/2009 17:16

Indlægaf aratan » 26/06/2009 08:54

Hvad siger kontrakten om opsigelse? Kan "udlejeren" opsige den med et givet varsel? Og er han/hun villig til det i samarbejdets ånd?

Umiddelbart vil jeg mene at I kun kan komme efter andelshaveren, udlejningen er alene en sag mellem lejer og udlejer og er foreningen uvedkommende. Selv hvis I ekskluderer andelshaveren er jeg ikke sikker på at I kan opsige kontrakten med lejeren.
aratan
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 360
Tilmeldt: 19/01/2006 16:42
Geografisk sted: Østerbro

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 26/06/2009 11:46

Andelsboligforeningen har kun retsforhold til andelshaveren og ikke til lejeren.

Det er derfor kun andelshaveren der kan opsige lejeren - hvis andelshaveren iøvrigt kan finde en brugbar opsigelsesbestemmelse.

Hvis andelsboligforeningen ekskluderer andelshaveren, bliver lejerens rettigheder samtidig skåret væk. Lejeren skal så fraflytte, men kan eventuelt rette erstatningskrav mod andelshaveren.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg

Indlægaf Thomsen » 27/06/2009 02:54

Tak for svar.

Andelshaveren er indstillet på at annullere kontrakten med lejeren.
I første omgang med begrundelse i at den ikke er godkendt af bestyrelsen.
Der kan dog også være tale om støjgener som er gyldig opsigelsesgrund ift. kontrakten.

Der er tilsyneladende tale om en gensidig uopsigelig aftale frem til 1. september.

Ift. vedtægterne kan andelshaveren ekskluderes og så har lejeren vel næppe ret til at bebo (dvs. lade turister bebo lejligheden), da lejerens rettigheder til boligen ikke forventes at være mere vidtrækkende end andelshaveren?

Hvis kontrakten annulleres og lejeren vælger at søge erstatning hos andelshaveren, hvor meget vil der så realistisk kunne søges erstatning for? Det drejer sig om en kontrakt fra juni til september.

På forhånd tak for uddybende svar,
Thomsen
Thomsen
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 25/06/2009 17:16


Tilbage til Udlejning og lejere

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster