Som så mange andre, har jeg en andelslejlighed jeg ikke kan få solgt. Da jeg påregner at flytte væk fra regionen, overvejer jeg derfor at leje den ud i stedet, evt. fremleje.
Jeg har dog hørt om flere tilfælde hvor lejer/fremlejetager indbringer en sag for lejenævnet ell. lign., med krav om huslejenedsættelse. Det kan efter sigende resultere i, at udlejer/fremlejegiver må acceptere at skulle udleje boligheden til en leje, der ikke dækker omkostningerne (alm. boligafgift + evt. forbrug).
Kan man på nogen måde sikre sig mod, at dette ikke finder sted? Evt. ved tilføjelse i kontrakt? Jeg er ikke interesseret i at tjene penge på at leje min andel ud, men vil blot have dækket mine udgifter.
På forhånd tak!