Kan bestyrelsen nægte at godkende fremlejekontrakt

Emner om udlejning af andelsbolig, lejekontrakter, lejens størrelse og andelsboligforeningens lejere.

Kan bestyrelsen nægte at godkende fremlejekontrakt

Indlægaf Eventyreren » 20/02/2014 09:17

Hej

Min hustru og jeg har en andelslejlighed som vi har beboet i 4 år.

Det er min hustru som står som ejer af huset. Det er mig som har en 2-årig arbejdskontrakt, min hustru har pt. inget arbejde i det land vi skal til.

Mit spørgsmål går på om bestyrelsen kan nægte at godkende fremleje kontrakt og husleje ud fra nedenstående betingelser.

Vi har følgende pasus i vores vedtægter omkring fremleje:

§ 11 Fremleje
11.1 En andelshaver må hverken helt eller delvis overlade brugen af boligen til andre end medlemmer af sin
husstand, medmindre han er berettiget dertil efter stk. 2 og stk. 3.
11.2 En andelshaver er, når han har beboet andelslejligheden i normalt mindst et halvt år, berettiget til at
fremleje eller -låne sin bolig med bestyrelsens tilladelse, som kun kan gives, når andelshaveren er
midlertidigt fraværende på grund af sygdom, institutionsanbringelse, forretningsrejse, studieophold,
ferieophold, militærtjeneste, midlertidig forflyttelse eller lignende for en begrænset periode på normalt højst 2
år.. Hvis en andelshaver har haft sin lejlighed fremlejet, skal andelshaveren bebo lejligheden minimum 1 år,
før ny fremleje kan godkendes. Bestyrelsen skal godkende fremlejetageren og betingelserne for
fremlejemålet.
11.3 Fremleje eller Iån af enkelte værelser kan tillades af bestyrelsen på de af den fastsatte betingelser.


Vi lejer huset ud gennem et firma med speciale i dette. Vi lejer huset ud møbleret inkl. rengøring på ugebasis. Højst sandsyneligt til en expat. Vi har idag en husleje på ca. kr. 7.000,- plus varme. Udlejningsfirmaet mener at kunne leje den ud for mellem 16.000,- og 18.000,- om måneden.

Der hvor det bliver specielt er det, at Huslejenævnet på Frederiksberg, har oplyst mig om, at netop vores lejlighed, som først i 1993 blev delvist ændret og siden i 2005 fuldt ændret fra Erhverv til Beboelse, er omfattet af stk. 4 i denne pasus i lejeloven:

§ 53. Reglerne i §§ 47-52 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.
Stk. 2. Der kan ikke træffes aftale om, at lejen skal reguleres på anden måde end fastsat i §§ 47-52. I lejeperioden kan dog aftales forhøjelser med bestemte beløb til bestemte tidspunkter.
Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan §§ 47-52 fraviges i lejeaftaler om beboelseslejligheder i ejendomme, der er taget i brug efter den 31. december 1991.
Stk. 4. Ligeledes kan §§ 47-52 fraviges, når lejeforholdet angår en beboelseslejlighed, der den 31. december 1991 lovligt udelukkende benyttedes til erhvervsformål, jf. reglerne i kapitel VII i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Det samme gælder, såfremt lokalerne senest forinden denne dato lovligt var benyttet udelukkende til eller lovligt var indrettet udelukkende til erhvervsformål. Det skal af lejeaftalen fremgå, at lejemålet er omfattet af denne bestemmelse.


Vi har før i foreningen haft godkendt fremlejekontrakter. Begge gange dog lejligheder som ikke er omfattet af ovenstående §53 stk. 4.
Disse to fremlejekontrakter blev lejet ud til henholdvis huslejen plus ca. 500,- og huslejen plus ca. 1.500,- - begge møbleret.

Jeg prøver at komme det hele lidt i forkøbet. Huslejenævnters jurister mener ikke bestyrelsen kan nægte udlejning udfra ovenstående oplysninger, men vil ikke skrive det til mig.

Jeg har brug for en jurist der kan forklare mig hvor jeg står og eventuelt, mod betaling, udfærdige et brev til bestyrelsen med forklaring og begrundelse for hvorfor de ikke kan modsætte sig fremlejen, såfremt de skulle gøre dette.

Jeg ser frem til at høre jeres respons.

Eventyreren
Eventyreren
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 20/02/2014 08:56

Re: Kan bestyrelsen nægte at godkende fremlejekontrakt

Indlægaf sfb » 20/02/2014 10:15

Hej.
Det korte svar er at du kan leje ud i to år med en leje som er godkendt af huslejenævnet i din kommune !
Jeg vil anbefale dig at gå til retshjælpen i København den er vist gratis?
sfb
sfb
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 161
Tilmeldt: 6/01/2011 16:27
Geografisk sted: kerteminde

Re: Kan bestyrelsen nægte at godkende fremlejekontrakt

Indlægaf Løvendahl » 5/03/2014 20:58

Hej Eventyreren

Eventyreren skrev:
Mit spørgsmål går på om bestyrelsen kan nægte at godkende fremleje kontrakt og husleje ud fra nedenstående betingelser.

Vi har følgende pasus i vores vedtægter omkring fremleje:

§ 11 Fremleje
11.1 En andelshaver må hverken helt eller delvis overlade brugen af boligen til andre end medlemmer af sin
husstand, medmindre han er berettiget dertil efter stk. 2 og stk. 3.
11.2 En andelshaver er, når han har beboet andelslejligheden i normalt mindst et halvt år, berettiget til at
fremleje eller -låne sin bolig med bestyrelsens tilladelse, som kun kan gives, når andelshaveren er
midlertidigt fraværende på grund af sygdom, institutionsanbringelse, forretningsrejse, studieophold,
ferieophold, militærtjeneste, midlertidig forflyttelse eller lignende for en begrænset periode på normalt højst 2
år.. Hvis en andelshaver har haft sin lejlighed fremlejet, skal andelshaveren bebo lejligheden minimum 1 år,
før ny fremleje kan godkendes. Bestyrelsen skal godkende fremlejetageren og betingelserne for
fremlejemålet.
11.3 Fremleje eller Iån af enkelte værelser kan tillades af bestyrelsen på de af den fastsatte betingelser.



Det er typisk for amatører i andelsboligbestyrelser, at de tolker vedtægten, som de har lyst. Specielt hvis de ikke kan lide din idé, så træffer bestyrelsesmedlemmerne en beslutning efter, hvad de føler. Du har fat i den lange ende. Vedtægten er lige til højrebenet for, at en dommer kan tolke paragraffen i vedtægten på baggrund af sammenligninger med retspraksis fra lejelovens § 70. Hvis bestyrelsens afslag ikke er i overensstemmelse med denne retspraksis, og du har lidt et tab på grund af bestyrelsens usaglige følelsesmæssige beslutninger, så er det tid til at de støver deres bestyrelsesforsikring af ellers må de selv punge ud. Jeg kan fortælle dig, at en familie som skulle på en 10 måneders jordomrejse (ferie), fik nægtet fremleje, men vandt retssagen mod udlejer, da 10 måneders ferie med rettens ord er midlertidigt fravær, der giver ret til fremleje. Det kan blive dyrt for bestyrelsen, og det er jo altid godt at gøre et erstatningskrav op på, hvad du vil lide i tabt lejeindtægter mm., på grund deres afslag. Så ved de, hvad det kommer til at koste dem, og det er ikke penge andelsforeningen skal betale, men bestyrelsen selv. Bestyrelsen er sat til at administrerer generalforsamlingens beslutninger, det vil sige, at de skal meddele tilladelse efter den vedtægt, som er vedtaget af generalforsamlingen. Når de ikke gør det, så handler de direkte imod generalforsamlingens beslutning, og så er det ikke andelsforeningen, som bliver erstatningsansvarlig, men bestyrelsesmedlemmerne selv. Få fagfolk til at skrive et brev til dem.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, jeg er ansat hos Nexus Advokater.
P.S. Det er altid interessant for alle at høre, hvordan et problem blev løst i sidste ende, husk derfor at skrive, hvordan problemet blev løst.

Venlig hilsen

Løvendahl
Cand.jur.


Jeg søger p.t. nye udfordringer - se mit CV på http://www.lovendahl.eu
Brugeravatar
Løvendahl
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 413
Tilmeldt: 9/11/2007 01:55

Re: Kan bestyrelsen nægte at godkende fremlejekontrakt

Indlægaf Eventyreren » 6/03/2014 12:38

Hej Løvendahl

Tusind tak for dit svar.

Hvad er dine tanker omkring fastsættelse af husleje i forhold til paragraf 53 stk. 4?

Kan bestyrelsen nægte at godkende pga for høj husleje i lejekontrakten?

Hvad ville det koste hvis du skulle skrive et brev til bestyrelsen?

Vi har endnu ikke spurgt bestyrelsen da jeg tager afsted i næste uge og vi skal lige finde ud af om vi kan falde til i udlandet inden vi udlejer og tager kontakt til bestyrelsen. Vil bare tage den i opløbet...

Eventyreren
Eventyreren
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 20/02/2014 08:56


Tilbage til Udlejning og lejere

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst

cron