Kan lejen sættes op for lejere i andelsboligforening

Emner om udlejning af andelsbolig, lejekontrakter, lejens størrelse og andelsboligforeningens lejere.

Kan lejen sættes op for lejere i andelsboligforening

Indlægaf Rasmus » 8/10/2004 09:52

Jeg er godt på vej til at blive andelshaver i en lille nyoprettet andelsboligforening på 12 andele plus 4 lejeligheder. Os der bliver andelshavere kommer til at sidde omkring 50% dyrere end de som fortsætter med at leje. En af grundene hertil er blandt andet at vi har siddet til en uhørt lav husleje, da vi var lejere og at bygningen selvfølgelig er meget mere værd end da den tidligere ejer købte den.

Jeg var selv meget i tvivl om jeg skulle gå med som andelshaver, men valgte at gøre det i høj grad på baggrund af at vores ny ejer er lidt af en boligspekulant og at vi derfor uden tvivl ville kunne se frem til en kraftigt øget leje på baggrund af moderniseringer.

Mit spørgsmål er hvad man kan gøre for at udjævne denne forskel mellem lejere og andelshavere? Jeg føler det er noget videre unfair, at vi har 4 lejere som nyder godt af at vi andre sprang til og som samtidigt er "skyld" i at vi som andelshavere sidder så meget dyrere.

Jeg er nok klar over at om nogle år så er det os andelshavere som har fordelen, men lige nu er det lidt hårdt for de fleste som må ud og skaffe penge de i princippet ikke har. Kan vi gøre noget?

MVH
Rasmus
Rasmus
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 8/10/2004 09:27

Indlægaf Repo » 8/10/2004 14:45

Hej Rasmus.

Det du beskriver er bare helt normalt.

Det er politisk bestemt, at lejere i ældre byggeri sidder til en meget attraktiv leje. Til gengæld får I som andelshavere selv indflydelse på udvikling af ejendommen, herunder gennemførte forbedringer, som vil medføre lejestigninger for lejerne.

Der er ikke så meget at gøre ved det. Hvis det er nogen trøst, lyder det i det mindste som om, I har valgt en fornuftig finansiering af ejendomskøbet.
Repo
Repo
Ekspert
Ekspert
 
Indlæg: 108
Tilmeldt: 8/07/2004 14:12
Geografisk sted: København


Tilbage til Udlejning og lejere

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster

cron