Side 1 af 1

Kan bestyrelsen vælge ikke at godkende en forbedring?

Indlæg: 8/08/2006 00:57
af Neato
Hvis bestyrelsen har godkendt et badeværelse projekt, hvor det var en forudsætning af at det bliver udført af aut. håndværkere, hvilket det er, kan de bagefter sige at de ikke vil godkende det på baggrund af at de synes projektet har været for dyrt?

Hvis ikke, er der §§ der kan bruges?

Indlæg: 8/08/2006 13:05
af zuma
Er det et arbejde i den enkelte lejlighed eller på ejendommen generelt?

Indlæg: 8/08/2006 13:53
af Andels And
Har du en lignende paragraf i jeres vedtægter?

Såfremt der opstår uenighed mellem overdrageren, erhververen eller bestyrelsen om fastsættelse af pris for forbedringer, inventar og løsøre eller eventuelt pristillæg eller nedslag for vedligeholdelsesstand, fastsættes prisen af en voldgiftsmand, der skal være særlig sagkyndig med hensyn til de spørgsmål, voldgiften angår, og som udpe-ges af Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation. Voldgiftsmanden skal ind-kalde parterne til besigtigelse og udarbejde en vurderingsrapport, hvor prisberegnin-gen specificeres og begrundes. Voldgiftsmandens vurdering er endelig og bindende for alle parterne. Voldgiftsmanden fastsætter selv sit honorar og træffer bestemmelse om, hvorledes omkostningerne ved voldgiften skal fordeles mellem parterne eller eventuelt pålægges én part fuldt ud, idet der herved skal tages hensyn til, hvem af parterne der har fået medhold ved voldgiften.

Det vil sige at en tredje part kan indkaldes og vurdere arbejdet. Så du eller bestyrelsen burde insistere at en 3de part kommer ind og vurdere og dermed lukker sagen.

Det lyder som om bestyrelsen mistænker at prisen for forbedringer er for høj - fordi du har brugt en familiemedlem til at udføre arbejdet. Du har nok alle kvitteringer/fakturaer og kan endvidere bevise at du har faktisk betalt beløbet ind på firmaets bankkonto.

Jeg kan kun anbefale under alle omstændigheder at en Abf. bruger en vurderingsmand ved hver salg - bestyrelsesmedlemmer er sjældent eksperter i vurderingsspørgsmål.

Indlæg: 8/08/2006 15:17
af Neato
zuma skrev:Er det et arbejde i den enkelte lejlighed eller på ejendommen generelt?


Det er i "min" lejlighed.

Indlæg: 8/08/2006 15:25
af Neato
Andels And skrev:Har du en lignende paragraf i jeres vedtægter?


Det ved jeg faktisk ikke, men det kunne jeg godt forstille mig.

Andels And skrev:Det lyder som om bestyrelsen mistænker at prisen for forbedringer er for høj - fordi du har brugt en familiemedlem til at udføre arbejdet. Du har nok alle kvitteringer/fakturaer og kan endvidere bevise at du har faktisk betalt beløbet ind på firmaets bankkonto.


Ja, lige netop. Problemet er at der ikke før har været en tidligere sag af denne karakter, da de fleste i abf laver det selv. Og priserne for egen time 2006 er 153,-, men nu da det er en entreprise sag er håndværksprisen højere end normalt.

Indlæg: 9/08/2006 08:05
af zuma
Hvis du fremviser en regning, uanset om det er et familiemedlem eller ej, så skal regningen være udgangspunktet, med mindre det skriger til himlen. Hvis ikke der er regning, fastsættes prisen til den gængse gør-det-selv-timetakst.

Indlæg: 10/08/2006 13:17
af Neato
NU er det kommet så langt at jeg skal bevise at jeg HAR betalt den regning. Kan de kræve det?

Indlæg: 10/08/2006 13:38
af Andels And
Hej Neato - Har du lyst til at dele prisen og specifikation af det udførte arbejde med os? Som Zuma skriver "medmindre det skriger til himlen"...

Indlæg: 10/08/2006 13:53
af zuma
Det kan bestyrelsen efter min vurdering ikke kræve, med mindre der er noget suspekt i sagen, som vi herinde ikke kender til :smile8: