Ulovlige el-installationer

Om etablering, salgsværdi, lovlighed og dokumentation.

Ulovlige el-installationer

Indlægaf j1z » 29/05/2007 19:16

Vi er flyttet ind i en andelsbolig.

I vurderingen af lejligheden står der at der skal fremskaffes en el-attest. Sælger siger at han har fået en elektriker til at lave én og sender den når den er klar.

Vi har nu boet her i et par måneder og venter stadig på el-attest, vi har rykket sælger indtil flere gange.

Da der er en del renovation vi skal have foretaget i lejligheden hyrer vi en elektriker. Han siger at der er mange ulovligeheder og brandfarligt (det virker ganske hjemmelavet, det som er). Vi beder ham om at lave et el-tjek. Han kan udbedre det for 28.000,-

Vi har sendt vores el-tjek til vores administration. De sender en el-attest (som er dukket op af den blå luft) tilbage (fra 2004) som godkender alt el. Og skriver også at fristen på de 14 dage er overskredet og at der ikke er noget at komme efter. De skriver at vi må tage det med sælger.

Da vi ikke ønsker og bo i en brandfælde og i øvrigt gerne vil videre med vores renovation, har vi hyret elektrikeren til at lave hvad der skal laves.

Mig bekendt har vi et halvt år til at komme med mangler, så som ulovligt el. Spørgsmålet er, hvordan forholder vi os nu? Kan administrationen frasiges ansvar og er det op til os at få sælger til at dække for ulovlighederne? Og i så fald, hvordan iværksættes dette bedst? Og sidst, hvordan forholder vi os til at vi går i gang med at udbedre med det samme, er der nogle forbehold vi skal tage?

VH
Jens
j1z
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 7
Tilmeldt: 15/08/2004 19:22
Geografisk sted: Vesterbro

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 30/05/2007 10:19

De skriver at vi må tage det med sælger.

Du bør derfor kontakte sælger med dit krav. Som du har skrevet har køber 6 måneder til at fremkomme med krav mod sælger.

Hvis du udbedrer manglerne uden forudgående aftale med sælger, har du fjernet beviserne og dermed udelukket en efterfølgende retssag.

Administrationen kan ikke pålægges ansvar for at den første el-installatør har en anden mening om installationerne end den anden el-installatør.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg

Indlægaf j1z » 30/05/2007 11:21

Ok, tak for svar.

Hvad kan vi gøre i forhold til at vi har betalt forbedringer for ulovlige installationer, kan vi ikke gøre krav om at disse bliver ændret, da de er ulovlige og ikke har samme værdi som hvis de var lovlige?

VH
Jens
j1z
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 7
Tilmeldt: 15/08/2004 19:22
Geografisk sted: Vesterbro

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 30/05/2007 15:11

Andelsboligloven siger i
§ 16 Stk. 3. Er overdragelsen sket i strid med §§ 5 eller 11, kan erhververen kræve prisen nedsat og en eventuelt erlagt overpris tilbagebetalt. Kravet om tilbagebetaling forældes 6 måneder fra det tidspunkt, hvor erhververen kendte eller burde have kendt sit krav. Forældelse afbrydes ved sagsanlæg.


Hvis I har betalt for meget for forbedringer eller hvis den samlede pris var for høj på grund af ulovlige installationer, kan I kræve overprisen tilbagebetalt fra sælger, jævnfør bestemmelsen nævnt ovenfor.

Jeres sælger kan så forsøge at gå videre til foregående sælger, men det har ingen betydning for jer.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg

Indlægaf j1z » 30/05/2007 17:11

Tak,

Hvis vi nu tager et tænkt eksempel, at der er el-installationer for 50.000,- som vi har betalt for - som efterfølgende bliver afskrevet år for år.

Vi bliver så enige med sælger om at vi skal have 25.000,- til udbedring af ulovligheder. Kan vi så efterfølgende kræve at el-installationerne skal nedjusteres til en værdi af 25.000,-. Altså at vi ikke bliver afskrevet af et "forkert" beløb.

Håber det giver mening :o)
j1z
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 7
Tilmeldt: 15/08/2004 19:22
Geografisk sted: Vesterbro

Indlægaf kontapus » 30/05/2007 20:43

Hvis nedslaget/kompensationen på kr. 25.000 bliver brugt til at afhjælpe manglerne, må der gælde en formodning for, at el-installationerne nu reelt har (eller ville have haft ved anskaffelsen) en værdi af kr. 50.000. Metoden er som sådan kreativ, men giver det mest retvisende billede af forbedringernes værdi.

Anskaffelsesprisen bør derfor fastsættes til de oprindelige kr. 50.000, med fradrag for alder og slitage.
kontapus
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 182
Tilmeldt: 27/09/2005 00:43
Geografisk sted: København Ø


Tilbage til Forbedringer og løsøre i lejligheden

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst