Forbedring eller særligt tilpasset inventar?

Om etablering, salgsværdi, lovlighed og dokumentation.

Forbedring eller særligt tilpasset inventar?

Indlægaf Løvendahl » 13/11/2007 04:55

I forbindelse med renovering af mit køkken, vil jeg sænke loftet og opsætte spots. Køkkenet er fra 62, og der kommer et vægskab op, der hvor den gamle køkkenlampe sad på væggen. Jeg har jfr. vedtægten anmeldt forandringen med byggetilladelser, dispensationer mm. Bestyrelsen giver positivt tilsagn til, at jeg må sænke loftet, men tilsagnet tager den visse forbehold, som jeg ikke mener den kan. Citat:

”Bestyrelsen er af den opfattelse, at sænkning af loftet i køkkenet ikke vil betragtes, som en forbedring af lejligheden.”

- Yderligere begrundelse er der ikke. Normalvedtægten anvendes.

For det første vil jeg gerne vide, om bestyrelsen overhovedet har hjemmel til at tage forbehold, når jeg ikke har sat andelslejligheden til salg og udarbejdet en opgørelse af de forbedringer jeg kræver godtgørelse for?

For det andet vil jeg gerne vide, om sænkning af loftet er en forbedring eller specielt tilpasset inventar? Har det i den forbindelse nogen betydning, hvordan forandringen senere opgøres ved prisfastsættelsen af andelslejligheden før salget?

For det tredje vil jeg gerne vide, om det ikke alene er undertegnede som andelshaver, som fastsætter prisen jfr. beregningsmetoden i vedtægten ved salg? –specielt uden at jeg skal tage hensyn til bestyrelsens hjemmelløse forbehold?

For det fjerde, kan bestyrelsen selv subjektivt tolke vedtægten, som den vil, og dermed give tilladelser til forandringer, og samtidig kræve forbehold om, at jeg ikke optager forandringen ved en senere prisfastsættelse af andelsboligen?


Dvh // Løvendahl
Brugeravatar
Løvendahl
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 414
Tilmeldt: 9/11/2007 01:55

Tilbage til Forbedringer og løsøre i lejligheden

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 8 gæster