Sætningsskader og store revner i vægge.

Om etablering, salgsværdi, lovlighed og dokumentation.

Sætningsskader og store revner i vægge.

Indlægaf Løvendahl » 13/11/2007 05:40

Jeg har overtaget en andelslejlighed, som har meget store revner/sætningsskader på flere vægge.
Bestyrelsen mente ikke, at dette hørte ind under almindelig vedligeholdelse, hvorfor sælger ikke skulle udbedre dem. Bestyrelsen mener dermed også, at jeg heller ikke er pligtig til at udbedre dem, men bare kan gøre det, hvis jeg ikke gider se på revnerne. Dette fik jeg at vide under det personlige syn med 2 bestyrelsesmedlemmer efter købet.

Jeg ønsker ikke at se på revnerne/sætningsskaderne, og er af den klare opfattelse, at hvis det ikke er almindelig vedligeholdelse, så skal andelsboligforeningen dække skaden (normal vedtægten anvendes). Da jeg ifølge bestyrelsen ikke havde noget krav mod sælger, og bestyrelsen ikke ville lade dem udbedre, fik jeg dem selv udbedret. Jeg fremsendte et krav til bestyrelsen om, at enten betaler foreningen eller også tilskrives istandsættelsen andelslejligheden som en forbedring. Kravet fremsendte jeg til bestyrelsen, som svarer i et bestyrelsesmødereferat, jeg først ser måneder efter; citat:

"Udbedringen af kosmetiske sætningsskader anses ikke som værende en forbedring, men som vedligeholdelse. Da sætningsskader i lejligheden ikke er anført som konstruktionsskader i tilstandsrapporten, anses de som værende kosmetiske, og kan derfor ikke blive betragtet som forbedringer”.

Tilstandsrapporten skulle være lavet på hele bygningen sidste år i forbindelse med opsætning af nye badeværelser, jeg ved ikke, om der har været besøg i denne andelslejlighed, men da man skal åbne køkkenskabe for at kigge på bagvæggene for at se skaderne, ved jeg ikke, om de er omfattet af tilstandsrapporten, da de ikke umiddelbare er synlige, og dermed skulle have været opdaget. Ligesom dem i stuen var dækket af malet tapet, og først blev opdaget, da jeg ville slibe en ujævnhed væk.

”De kosmetiske sætningsskader” går ind i murstenene og er adskillige steder flere cm brede og halve til over flere meter lange.

Er det undertegnede køber, sælger, andelsboligforeningen eller bestyrelsesmedlemmerne personligt, som skal betale regningen for udbedringen af sætningsskaderne?


Dvh // Løvendahl
Brugeravatar
Løvendahl
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 414
Tilmeldt: 9/11/2007 01:55

Tilbage til Forbedringer og løsøre i lejligheden

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 7 gæster