Merc skrev:Hej Løvendahl
Jep - til gengæld læser jeg mig også til, at det er temmelig udslagsgivende hvorvidt sælger har været "i god tro".
Det lyder som om, at du misforstår, hvad det vil sige at være i god tro. Du skriver som om, at hvis du ikke kendte til skaden, eller at den kunne opstå da du solgte boligen, så er du i god tro. Eller hvis køber ikke kan bevise at du vidste, at badeværelset var bygget forkert, så er du i god tro.
Du tolker begrebet god tro, som det passer ind i din tekst, og det er forkert. God tro er en retsligt begreb, og har intet at gøre med, hvad du vidste. Retsbegrebet; God tro, vurderes ud fra dine handlinger. Selvom du er i god tro kan dine handlinger godt være onde. Kun faktum tæller!
God tro vurderes ikke på, hvad du vidste på salgstidspunktet, men hvad du oplyste køber før han købte.
Et af momenterne til at tolke god tro er, som jeg skriver, at sælger har oplyst alt væsentligt omkring boligen. Retspraksis holder ikke hånden over en sælger, som for at sælge sin bolig ikke oplyser om gør det selv arbejde, da det kan trække ned i prisen.
Man kan ikke komme med generelle ansvarsfraskrivelser, de holder ikke.
Købt som beset = sælger bærer ansvaret for mangler.
Jo mere køberen ved om det han har købt, jo mindre kan sælger lastes for mangler.
Hvis køber, før han underskrev købekontrakten, er blevet orienteret om, at du har lavet et badeværelse, og han er blevet forelagt fakturaer på vvs arbejdet og relevante godkendelser af arbejdet, som beretter, at det kan medtages som en forbedring af boligen, er det klart at køberen dukker op, når skjulte mangler melder sig, for hvad kunne køber forvente at få? Nok noget som han forventer er i orden!
Sælger du et badeværelse og opfordrer køber til at undersøge, om det er bygget rigtigt, og eventuelt slår en tudse eller to af prisen til at hyre en fagmand til det, så kan køber ikke stille nogle krav i den forbindelse, da du specifikt har bedt køber undersøge, om han kan accepterer måden det er lavet på.
Indhenter og tilbyder du, at ville betale halvdelen af en forsikring mod skjulte mangler, kan køber heller ikke komme med nogen krav i den forbindelse.
Siger du; købt som beset eller ingenting, så vil den forkerte opførsel af badeværelset forsat være genstand for et erstatningskrav, uanset om du kendte til skaden eller ej.
God tro vurderes ikke på, hvad du vidste på salgstidspunktet, men hvad du oplyste køber før han købte.
Skriv til køber, at han godt kan glemme alt om at lægge sag an mod dig, og at hans henvendelse virker upofessionel og dum. Køber burde sige til sig selv, at selvom han skulle vinde i en sag over dig, så får han ingen penge ud af det, for når køber står i fogedretten og vil have udlæg, vil det blive stoppet, da du anlægger sag mod de autoriserede håndværkere, og bruger købers eventuelle dom til at få dem dømt, og først når den sag er slut og ikke appelerers mere vil fogedretten genoptage en udlægssag mod dig. Køber ved i følge købsaftalen, at du har ladet badeværelset opføre, og skal denne opførsel vurderes i forhold til dig, vil retten ikke bedømme fejl du har begået lige så hårdt som fejl en professionel håndværker har begået. Der skal være værdi i at benytte professionelle håndværkere og derfor vurderes deres fejl benhårdt. Da køber ved hvem håndværkerne er fatter du ikke, at køber ikke kan lægge to og to sammen og rette sit krav mod håndværkerne. Da du stort set bare skal bevise, at du har indhentet en byggetilladelse og bestyrelsens godkendelse antager du derfor at købers brev er en fejl, og at du aldrig vil hører mere i den forbindelse.
Herefter håber du på, at der går så lang tid før du hører fra køber igen, at du kan få sagen afvist på grund af passivitet fra købers side. Jeg sagde passivitet, som er et retsligt begreb og ikke forældelse, som er et andet retsligt begreb.